Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Sengeløse Skole søger to lærere


En dansk- og klasselærer til indskoling og en dansk- og klasselærer til mellemtrin på Sengeløse Skole.

Er du en engageret lærer, der både brænder for faget og for at gøre en forskel i børns liv? Og vil du bidrage til at skabe trygge rammer, hvor læring og trivsel går hånd i hånd? Så er vi lige nu på udkig efter en lærer til dansk i indskolingen og øvrige fag samt en lærer til dansk på mellemtrin og øvrige fag.

Du er med til at skabe en skole, hvor børn både lærer og trives

På Sengeløse Skole ser vi læring og trivsel som to sider af samme sag. Vi tror på, at børn lærer bedst, når de føler sig trygge, set og mødt – og vi gør os umage med at skabe rammer, hvor det kan lykkes. Derfor arbejder vi med en tydelig struktur, stærke relationer og et tæt samarbejde med forældrene.

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor der er plads til, at du bringer dine styrker i spil, og vi sørger for, at du har opbakning og sparring tæt på. Vi prøver hver dag på at lave en god skole for vores elever og vi synes, vi lykkes med det.

Vi bidrager alle til den gode arbejdsplads og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder tæt sammen i teams bestående af lærere, skolepædagoger og eksterne samarbejdspartnere. Sammen skaber vi en skolehverdag, hvor nysgerrighed, ro og fællesskab er i centrum – både i klasserummet og ude på vores fantastiske udearealer. Vi samarbejder med vores aktive forældre og vores skolebestyrelse om at skabe et trygt og inspirerende skolemiljø.

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet lærer og er fagligt ambitiøs
  • Kan skabe ro, struktur og nærvær i klasserummet
  • Har stærke faglige kompetencer inden for dit felt og ved, hvordan man gør faget levende og relevant
  • Anvender relevante metoder, værktøjer og faglige standarder
  • Kan reflektere over egen praksis og justere på baggrund af faglige mål
  • Er en tydelig voksen med en anerkendende tilgang
  • Samarbejder naturligt med kolleger og forældre om at finde løsninger
  • Forstår vigtigheden af et godt og konstruktivt forældresamarbejde
  • Evt. har erfaring med DSA eller nysgerrig på området

Et stærkt fællesskab – også blandt de voksne

Hos os er det ikke kun elevernes trivsel, vi prioriterer. Vi ved, at voksne, der trives, også er bedre voksne for børnene. Derfor gør vi os umage med at skabe en hverdag, hvor det er rart at være. Ledelsen ønsker at støtte op om medarbejdere på Sengeløse Skole og ved, at du er en vigtig resurse i hverdagen.

Vi samarbejder tæt i både klasseteams, årgangsteams og fagteams, og du vil opleve, at alle tager ansvar for helheden og hjælper hinanden, når der er brug for det.

Velkommen til Sengeløse Skole

Sengeløse Skole er en tosporet skole med cirka 500 elever, beliggende i en landsby blot 25 minutters kørsel fra København. Mange vælger os aktivt – både lokale forældre og familier fra resten af kommunen – og vi oplever en høj grad af opbakning og tillid fra vores forældregruppe. Skolen har en stærk lokal forankring, og det mærker man i hverdagen.

Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord. Vi håber, at du har lyst til at give os et kald eller måske endda aftale et besøg, inden du søger. Du er derfor mere end velkommen til at kontakte os på telefonnummer 43352320.

Praktiske oplysninger

Stillingerne er fuld tid med ansættelse pr. 1. august 2026.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.

Ansøgningsfristen er torsdag den 21. maj 2026

Vi afholder samtaler onsdag den 1. juni 2026 i tidsrummet 12.00-16.00.



🕑 Fuldtid  |  Sengeløse  |  21-05-2026


Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed

Høje-Taastrup Kommune

Arbejdssted
Spangåvej 10
2630 Sengeløse
Kviknummer
LJA-6842
Fag
Dansk,Dansk som andetsprog,Lærer,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
21-05-2026

Virksomhed

Høje-Taastrup Kommune

Arbejdssted
Spangåvej 10
2630 Sengeløse
Kviknummer
LJA-6842
Fag
Dansk,Dansk som andetsprog,Lærer,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
21-05-2026