
Lærer/barselsvikar til Den lille Skole
Barselsvikar søges til Den lille skole – en rigtig lilleskole!
Har du lyst til at opleve en ægte lilleskole, så er chancen der nu.
Signe skal på barsel, og derfor er der nu en afvekslende og spændende stilling ledig hos os, med chancen for at prøve lærerlivet på en rigtig lilleskole af i et helt skoleår.
Den lille Skole er Danmarks ældste lilleskole. Vi har ét spor fra børnehaveklasse til 9.kl.,235 elever og 25 kollegaer.
Vi er en fri grundskole og vores værdigrundlag har derfor god plads og er synligt og levende i hverdagen.
Det betyder blandt andet fokus på fællesskaber og masser af plads til kreative og anderledes aktiviteter, kombineret med en god faglighed i grundfagene.
Som vores nye kollega kommer du til at opleve:
- En velfungerende lilleskole med ”højt til loftet” og en uhøjtidelig stemning.
- Masser af medinddragelse og indflydelse på skolens beslutninger.
- Kollegaer som både er krøllede i kanten og snorlige, og som tilsammen udgør et virkelig godt, levende og opbakkende kollegialt fællesskab.
Vi forestiller os at du har mange strenge at spille på, men du skal grundlæggende:
- Have gode kvalifikationer i matematik og idræt i indskoling/mellemtrin.
- Turde tænke dine fag ”ud af boksen” og ind i nye sammenhænge – også gerne via kreative/ikkekonventionelle tilgange.
- Have mod på at indgå i både teaterforløb og andre særlige forløb – og tage på lejrskole.
- Have gode samarbejdsevner og kunne trives i en dynamisk, travl og uhøjtidelig hverdag, hvor vi er afhængige af, at alle byder ind.
Konkret byder stillingen på matematik i 1.kl. og 5.kl., tematimer i grundskolen samt en del idræt.
I mange af lektionerne er I to lærere i undervisningen.
Du bliver også delt klasselærer i 1.kl.
Ud over klasseundervisning arbejder vi meget sammen på tværs af fag og klasser, og vi benytter os i stigende omfang af delehold og to-lærerlektioner.
Det kræver koordinering, og du skal derfor have lyst til at være med til at planlægge, udføre og evaluere en del af undervisningen sammen med dine kollegaer.
Alle fuldtidslærere på skolen underviser 25 lektioner om ugen.
Ansøgningsfrist er den 12. maj kl. 12.00. Der er ansættelsessamtaler i uge 21, og tiltrædelse d.1.august.
Stillingen er tidsbegrænset og dækker hele skoleåret 2026/2027.
Ansøgning sendes på mail: dls@denlilleskole.dk – mrk. Ansøgning ”Barselsvikar”.
Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC
Vi forudsætter at man sætter sig godt ind i skolens særlige profil inden man søger og opfordrer derfor til, at man besøger skolen - vi giver meget gerne en rundvisning.
Hvis du vil vide mere kan du besøge skolens hjemmeside www.denlilleskole.dk.
Du kan også ringe til Julie (tlf. 28931444) eller Mette (tlf. 40936651), som begge er lærere og kommende teammakkere, eller til Christian som er viceskoleleder (tlf. 22935465).
Ansøg på e-mail
Del i dit netværk
Den lille Skole
12190212
Gammelmosevej 226-228
2800 Kongens Lyngby
LJA-6768
Idræt,Matematik,Frie- og private grundskoler,Lærer
12-05-2026 11:37




