
Billums Privatskole i Lyngby vokser, og vi søger tre nye lærere. Dansk indskoling, musik og tysk.
Billums Privatskole i Lyngby vokser, og vi søger tre nye lærere. Dansk indskoling, musik og tysk.
Vi har stor elevtilgang og søger tre dygtige lærere til vores skole pr. 1. august. Vi er også parate til at ansætte dig allerede den 1. maj, så du/I nemmere bliver en del af vores fælles forberedelser til det kommende skoleår. Vi afholder løbende samtaler til alle tre stillinger.
Vi skal bruge lærere, der kan dække: Indskolingsdansk, musik og tysk - hver for sig eller i kombination. Vi har også brug for andre fag, men du skal kunne dække minimum ét af ovenstående fag for at komme i betragtning til stillingerne.
Du er hos os garanteret at undervise i dine linjefag, og i fagfordelingen finder vi i fællesskab den helt rette placering til det kommende skoleår.
Som privatskole med 80 års stolte traditioner står vi stærkt som en seriøs og ambitiøs skole, hvor høj faglighed og trivsel går hånd i hånd. Vores arbejde tager afsæt i skolens fire værdier “Ambitioner, Dannelse, Udvikling og Fællesskab“, som alle er synlige i hverdagen på skolen.
Vi har søde og undervisningsparate elever, der møder undervisningen med nysgerrighed og lyst til læring, og vi tilbyder rammer, hvor du kan fokusere på din undervisning og elevernes faglige og personlige udvikling. Du får samtidig også et hold af meget søde, dygtige og loyale kollegaer, der er glade for hinanden og deres arbejde, og hvor vi også husker at have det sjovt sammen.
Billums Privatskole er en skole med ca. 155 elever, hvor vi prioriterer at have lave klassekvotienter, hvor gode ideer nemt og hurtigt kan omsættes til praksis, og hvor ledelsen bakker op og er synlig i hverdagen. Vi tilbyder årlige lejrskoler, en fælles skitur hvert 4. år og rejsekort til fri brug på fag- og klasseture.
Du vil på Billums Privatskole opleve en høj grad af medbestemmelse og fleksibilitet i hverdagen. Vi har fast fælles mødedag tirsdag kl. 14-16.
Vi søger fagligt stærke, engagerede og mødestabile lærere, der arbejder anerkendende og ønsker at bidrage aktivt til et positivt, professionelt og varmt læringsmiljø.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Straffe- og børneattest indhentes, og referencer tages efter aftale. Ansøgningsfrist er tirsdag den 28. april kl. 14.00.
Send ansøgning og relevante bilag til bp@billums.com
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Lars Elmøe på 45 87 35 15 for en fortrolig snak.
Læs mere om skolen på Billumsprivatskole.dk
Vi glæder os meget til at tage imod jer!
Ansøg på e-mail
Del i dit netværk
Billums Privatskole
11799213
Buddingevej 6
2800 Kgs Lyngby
LJA-6409
Billedkunst,Børnehaveklassen,Dansk,Dansk som andetsprog,Engelsk,Fysik og kemi,Geografi,Historie og Samfundsfag,Håndværk og design,Idræt,IT,Kristendom,Madkundskab,Matematik,Musik,Natur/teknologi,Naturfag,Religion,Tysk og Fransk,Lærer
28-04-2026 14:00



