Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Billums Privatskole i Lyngby søger dansk- og matematiklærer


Billums Privatskole i Lyngby søger en dansk- og matematiklærer

Vi har fået muligheden for at ansætte en ekstra lærer. Flere fag har interesse, men du skal kunne undervise enten i dansk eller i matematik for at komme i betragtning.  Både indskoling, mellemtrin og udskoling er relevant. Vores andet stillingsopslag med deadline den 28. april er fortsat gældende.

Du er hos os garanteret at undervise i dine linjefag, og i fagfordelingen finder vi i fællesskab den helt rette placering til det kommende skoleår.

Som privatskole med 80 års stolte traditioner står vi stærkt som en seriøs og ambitiøs skole, hvor høj faglighed og trivsel går hånd i hånd. Vores arbejde tager afsæt i skolens fire værdier “Ambitioner, Dannelse, Udvikling og Fællesskab“, som alle er synlige i hverdagen på skolen. 

Vi har søde og undervisningsparate elever, der møder undervisningen med nysgerrighed og lyst til læring, og vi tilbyder rammer, hvor du kan fokusere på din undervisning og elevernes faglige og personlige udvikling. Du får samtidig også et hold af meget søde, dygtige og loyale kollegaer, der er glade for hinanden og deres arbejde, og hvor vi også husker at have det sjovt sammen.

Billums Privatskole er en skole med 155 elever, hvor vi prioriterer at have lave klassekvotienter, hvor gode ideer nemt og hurtigt kan omsættes til praksis, og hvor ledelsen bakker op og er synlig i hverdagen. Vi tilbyder årlige lejrskoler, en fælles skitur hvert 4. år og rejsekort til fri brug på fag- og klasseture. 

Du vil på Billums Privatskole opleve en høj grad af medbestemmelse og fleksibilitet i hverdagen. Vi har fast fælles mødedag tirsdag kl. 14-16.

Vi søger fagligt stærke, engagerede og mødestabile lærere, der arbejder anerkendende og ønsker at bidrage aktivt til et positivt, professionelt og varmt læringsmiljø.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Straffe- og børneattest indhentes, og referencer tages efter aftale. Ansøgningsfrist er mandag den 4. maj. Vi holder løbende samtaler.

Send ansøgning og relevante bilag til bp@billums.com

Ansættelse pr. 1. august 2026.

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Lars Elmøe på 45 87 35 15 for en fortrolig snak.

Læs mere om skolen på Billumsprivatskole.dk

Vi glæder os meget til at tage imod dig!



🕑 Fuldtid  |  Kgs Lyngby  |  04-05-2026 16:00



Del i dit netværk
Virksomhed

Billums Privatskole

CVR
11799213
Arbejdssted
Buddingevej 6
2800 Kgs Lyngby
Kviknummer
LJA-6664
Fag
Billedkunst,Biologi,Børnehaveklassen,Dansk,Dansk som andetsprog,Engelsk,Fysik og kemi,Geografi,Historie og Samfundsfag,Håndværk og design,Idræt,IT,Kristendom,Madkundskab,Matematik,Musik,Natur/teknologi,Naturfag,Religion,Tysk og Fransk,Frie- og private grundskoler,Friskole,Lærer
Ansøgningsfrist
04-05-2026 16:00

Virksomhed

Billums Privatskole

CVR
11799213
Arbejdssted
Buddingevej 6
2800 Kgs Lyngby
Kviknummer
LJA-6664
Fag
Billedkunst,Biologi,Børnehaveklassen,Dansk,Dansk som andetsprog,Engelsk,Fysik og kemi,Geografi,Historie og Samfundsfag,Håndværk og design,Idræt,IT,Kristendom,Madkundskab,Matematik,Musik,Natur/teknologi,Naturfag,Religion,Tysk og Fransk,Frie- og private grundskoler,Friskole,Lærer
Ansøgningsfrist
04-05-2026 16:00