
Uddannet lærer søges til udvikling af læringsmaterialer
Har du erfaring fra klasselokalet – og lyst til at udvikle undervisningsmaterialer, der gør en reel forskel for både lærere og elever? Kan du tage gode idéer hele vejen fra tanke til færdigt materiale? Har du en didaktisk tankegang - og en sans for IT og grafisk opsætning?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen
Vi søger en engageret lærer til en stilling som læremiddelforfatter, hvor du bliver en central del af udviklingen af nye undervisningsmaterialer til grundskolen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med et mindre team af lærere med høj faglighed, og som er åbne for nye ideer.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet lærer i enten dansk eller matematik
- Har undervisningserfaring fra grundskolen
- Kan omsætte din didaktiske erfaring til udvikling af læringsmaterialer, som understøtter elevers selvstændige arbejde
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Har stærke skriftlige kompetencer i dansk, herunder sikker tegnsætning
- Har erfaring med IT og sans for grafisk opsætning
- Er kreativ og evner at omsætte idéer til konkrete materialer
Dine opgaver vil være:
- At udvikle undervisningsmaterialer til dansk/matematik/engelsk for 0. - 6. klasse i samarbejde med kollegaer
- At bidrage med didaktisk og faglig sparring i udviklingsprocesser
- At læse korrektur og kvalitetssikre undervisningsmaterialer
- At udarbejde faglige tekster målrettet forældre/lærere
Hvad tilbyder vi?
- En spændende stilling med stor indflydelse
- Et lille og ambitiøst team
- Fleksible arbejdsforhold med mulighed for at arbejde hjemmefra
Praktisk information
Stilling: Fuldtid eller deltid
Opstart: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Viby J, Aarhus
Løn: Efter kvalifikationer
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og evt. eksempler på materialer til: job@legoglektie.dk
Ansøg her
Ansøg på e-mail
Del i dit netværk
Leg og lektie - LL29 ApS
40809058
Ormslevvej 287
8260 Viby J
LJA-6629
Dansk,Engelsk,Matematik
17-04-2026 12:00




