Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce

Matematiklærer til Endrupskolen


Kom til en dejlig arbejdsplads med dygtige kolleger og skønne omgivelser!

Vi søger vi kollega til matematik i indskolingen. Du skal undervise i matematik i to klasser på den årgang, hvor du bliver klasselærer i samarbejde med årgangsteamet.

Derudover har vi behov for undervisning i andre fag i indskolingen, og vi er nysgerrige på, hvilke fag og kompetencer du ellers kan byde ind med – og hvad du brænder for.

Vi er optaget af co-teaching. Undervisning med to voksne i undervisningen og kompetenceudvikling er en del af vores arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder og fællesskaber for alle børn.

Endrupskolen er en samlet skole på en matrikel med to afdelinger - en indskoling (0.-5. årgang) og en udskoling (6.-9. årgang). Hver afdeling har et tæt samarbejde og mødes som afdeling ca. en gang om måneden til pædagogiske/didaktiske drøftelser og fælles planlægning.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026.

Vi tilbyder dig:

  • Tæt samarbejde i et engageret årgangsteam
  • Ugentligt skemalagt teammøde
  • En anerkendende og velfungerende organisation med en tillidsfuld ledelse, der er tæt på hverdagen
  • En god hverdag med mange forskellige opgaver, hvor fællesskabet er i fokus
  • Gode fysiske arbejdspladser med egen arbejdsplads på teamkontor
  • Samarbejdsaftale med DLF

Vi forventer, at du:

  • Har en stærk og tydelig faglighed og er ambitiøs på elevernes vegne
  • Har fokus på læring med øje for alle elevers deltagelsesmuligheder
  • Er tillidsfuld, tryghedsskabende og en dygtig og nærværende klasseleder
  • Har en nysgerrig og reflekterende tilgang til egen og kollegers praksis
  • Kan indgå i et forpligtende teamsamarbejde
  • Vægter gode og respektfulde relationer til elever, kolleger og forældre højt

”Endrupskolen – her kender vi hinanden”. På Endrupskolen har vi fællesskab og faglighed som betydningsfulde værdier i arbejdet med at skabe trivsel for alle børn og voksne. Vi er optaget af pædagogisk værtskab med fokus på fællesskabsopgaven og den faglige opgave.

Vi er certificeret som UNICEF Rettighedsskole med fokus på børns trivsel og børns stemme.

Endrupskolen er en af landets dejligste skoler og ligger kun ca. en halv times kørsel fra København. Endrupskolen ligger højt både mht. faglige resultater og målt på elevernes trivsel. Skolen er nabo til Fredensborg Slots store park i et attraktivt og natursmukt område tæt ved Esrum Sø.

Skolen har 520 elever inklusiv en specialklasserække og 70 lærere og pædagoger.

Samtaler holdes løbende. Ansøgningsfrist er onsdag den 22. april.

Har du spørgsmål eller ønske om at komme på besøg, er du meget velkommen til at kontakte viceskoleleder Lene Sølver Pedersen på tlf. 29747350.

Tiltrædelse den 1. august 2026.



🕑 Fuldtid  |  Fredensborg  |  22-04-2026


Ansøg her

Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed

Endrupskolen

CVR
29188335
Arbejdssted
Endrupvej 32
3480 Fredensborg
Kviknummer
LJA-6514
Fag
Matematik
Ansøgningsfrist
22-04-2026

Virksomhed

Endrupskolen

CVR
29188335
Arbejdssted
Endrupvej 32
3480 Fredensborg
Kviknummer
LJA-6514
Fag
Matematik
Ansøgningsfrist
22-04-2026