Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Annonce
Annonce

Engageret og rummelig lærer søges til specialundervisningstilbud på Børne- og Ungehjemmet Stutgården


Til vores interne skole, som er en integreret del af Stutgårdens samlede behandlingstilbud, søger vi dig, der brænder for at arbejde med børn og unge med særlige behov. I en tryg og udviklende undervisningsramme, arbejder vi målrettet med at udvikle og styrke børnenes faglige, sociale og personlige identitet som skoleelever.

Stutgårdsskolen tilbyder specialundervisning efter folkeskoleloven og underviser størstedelen af de børn og unge, som er visiteret til Stutgårdens dag- og døgnbehandling.

Målgruppen er overvejende normalt begavede børn og unge, som overordnet kan inddeles i to grupper: Henholdsvis børn og unge med tilknytningsforstyrrelser og traumer samt børn og unge med udviklingsforstyrrelser eller andre psykiatriske lidelser.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet lærer eller har afsluttet minimum et fag på læreruddannelsen
  • har erfaring inden for specialområdet
  • finder det givende at arbejde med Stutgårdsskolens målgruppe.

Vi søger desuden dig, der:

  • kan undervise i forskellige fag, da Stutgårdsskolen tilbyder samme fagrække som folkeskolen
  • kan indgå i et tæt og løbende samarbejde med afdelingerne om børn og unge med skolevægringsproblematikker
  • er initiativrig og kan tænke naturen ind som rum for læring
  • arbejder ansvarsbevidst og struktureret
  • har gode relationelle kompetencer – både ift. kollegaer og elever
  • er optaget af elevernes ressourcer frem for udfordringer
  • evner at inddrage elevernes individuelle behandlingsplaner og kan tilrettelægge undervisningen fleksibelt ud fra den enkelte elevs behov
  • kan bevare roen i krævende situationer og skabe et trygt og støttende miljø for Stutgårdsskolens elever.

Vi tilbyder

  • at blive en del af et kompetent og engageret lærerteam, hvor vi vægter samarbejde højt
  • at indgå i et særligt tværfagligt samarbejde mellem skole, psykologer, socialrådgivere og pædagoger i dag- og døgnafdelinger
  • et godt arbejdsmiljø med god personalenormering og gode fysiske rammer
  • mulighed for at sætte eget præg på undervisningen og bringe egne initiativer til bordet med henblik på at give eleverne positive oplevelser med at gå i skole
  • at blive en del af en organisation i udvikling, hvor vi er optagede af høj faglighed
  • gode muligheder for faglig såvel som personlig kompetenceudvikling med fast supervision og sparring samt uddannelses- og temadage
  • adgang til personalegoder såsom sundhedsforsikring og fitnessordning.

Om Stutgården

Stutgården er et selvejende miljøterapeutisk tilbud for børn og unge i alderen 6-18 år, hvis vanskeligheder kræver en særlig psykologisk-pædagogisk behandlingstilgang. Som et bærende element benytter vi miljøterapi. Vi arbejder mentaliserende og med en bred udviklingspsykologisk forståelse som teoribaggrund, ligesom vi også arbejder ud fra principperne i low arousal.

Stutgårdens samlede behandlingstilbud består foruden af Stutgårdsskolen af tre døgnafdelinger med i alt 24 pladser og en dagafdeling med plads til op til otte børn og unge.

Til daglig nyder vi, med vores centrale beliggenhed i Hillerød, godt af både vores naturskønne grund og nem adgang til udflugtsmål i nærheden. Vi har desuden gode adgangs- og parkeringsforhold.

Søg stillingen

Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse pr. 1. april 2026.

Send en kort motiveret ansøgning og dit CV inden ansøgningsfristen søndag den 15. februar 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 8.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Henriette Skalshøi Christensen på tlf. 51 59 25 58.

Læs mere om Stutgården på vores hjemmeside eller følg med på LinkedIn.

Vi glæder os til at høre fra dig!



🕑 Fuldtid  |  Hillerød  |  15-02-2026


Ansøg her

Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed

Børne- og Ungehjemmet Stutgården

CVR
24191486
Arbejdssted
Stutterivænget 2
3400 Hillerød
Kviknummer
LJA-5892
Fag
Lærer
Ansøgningsfrist
15-02-2026



Tilbage til søgning
Annonce
Annonce