Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Annonce

Vi søger en fællesskabsorienteret, dygtig, engageret og god voksen, som også er uddannet lærer - Vil du være med til at vise, at potentiale findes i alle børn?


Ådalskolen og STU Ringsted

Vi søger en engageret og fagligt stærk lærer til Ådalskolen, en specialskole hvor vi arbejder med elever, der har vanskeligheder inden for kommunikation, sprog, udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning samt diagnoser og syndromer i forskellig grad. Hos os tror vi på, at alle børn har potentiale, og vi har brug for dig til at hjælpe os med at vise resten af skoleverdenen, at det er muligt – med hjerte, hjerne, modighed og dedikation.

Vores skole er ganske særlig
Du bliver en del af et ganske særligt fællesskab. Et fællesskab, som man mærker, når man træder ind ad dørene på vores skole. Vi kan lige så godt sige det, som det er: vi er et specialtilbud med en vigtig dagsorden. Vi er her for at udvikle alle elever – personligt, socialt og fagligt. Vi har altid ambitioner på den enkelte elevs vegne, uanset udgangspunktet. Vi ved, at udvikling kræver tillid, og den gør vi os umage for at fortjene. Elever og forældre skal kunne regne med os, så vi siger, hvad vi mener – og gør, hvad vi siger.

Hvem er du
Du har en læreruddannelse gerne suppleret med erfaring og/eller efteruddannelse inden for specialområdet – og gerne kendskab til Tegn Til Tale.

Du skal have et ønske om at indgå i et tværfagligt teamsamarbejde med pædagoger, pædagogassistenter og pædagogmedhjælpere, hvor det typisk er læreren, der skaber strukturen og går forrest, men også i et team, hvor alle er vigtige bidragsydere og tætte samarbejdspartnere i arbejdet omkring børnene, og vi vægter et tæt samarbejde mellem alle faggrupper højt.

Du kan se dig selv i arbejde med en elevgruppe, hvor diversiteten er stor og rummer elever med multiple psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, autisme og udviklingshæmning m.m. Elevernes støttebehov er derfor også meget forskellige og kan inkludere personlig pleje.

Du vil en didaktik, der er anerkendende, ressourceorienteret og kontekstfokuseret. Du har som lærer de nødvendige ressourcer og kompetencer til at møde elevernes behov, og du kan skabe trygge, forudsigelige, kreative og støttende undervisningsmiljøer samt danne professionelle, omsorgsfulde relationer til eleverne.

Du har erfaring med brug af kommunikationshjælpemidler og arbejde med børn med nonverbal og verbal kommunikation.

Du ser bevægelse i elevernes dagligdag og udeundervisning, som naturlige og vigtige dele af elevernes læring. Skolen ligger i et naturnært område med mange muligheder for oplevelser og læring.

Hvem er vi
Ådalskolen og STU Ringsted er en dynamisk og fleksibel arbejdsplads med ca. 90 børn på skolen og 21 unge i vores to STU’er. Vi er ca. 90 engagerede og gode kolleger, som alle har fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder i selvtilrettelæggende teams, hvor vi på tværs af ledelse og teams samarbejder og støtter hinanden i hverdagen. Derudover tilbyder vi en skole med en unik beliggenhed i dejlige velindrettede lokaler med fantastiske udearealer og gode transportmuligheder. Du kan læse mere om Ådalskolen og STU Ringsted på skolens hjemmeside ved at klikke her.

Vi søger dig, der:

  • Har solid erfaring med specialpædagogik – gerne fra skoleområdet
  • Er engageret, empatisk og tålmodig
  • Er robust og formår at bevare roen og et fagligt funderet overblik, også når adfærden hos eleverne er udadreagerende
  • Har stort kendskab til og interesse for arbejdet med børn og nervesystemer
  • Er godt kendt med neuropædagogik og udviklingspsykologi
  • Har fokus på betydningen af den nære omsorgsfulde relation, medindflydelse, respekt og selvbestemmelse - også når du udfordres
  • Forstår at der bag enhver adfærd fra barnet er en positiv hensigt
  • En hensigt om kommunikation og et ønske om at blive mødt og forstået
  • Har stærke kompetencer inden for autismevenlig pædagogik
  • Er en eksemplarisk praktiker med stor erfaring fra praksis – og kan omsætte teori til handling
  • Kan planlægge indhold i en skoledag og skabe struktur for eleven
  • Er nysgerrig på elevens behov og modig nok til at finde de små succeser i komplekse problemstillinger
  • Har hjertet og hjernen med i arbejdet – og tror på, at børn gør deres bedste
  • Kan indgå i et forældresamarbejde, også når det er udfordrende
  • Formår at arbejde low arousal-baseret og kan arbejde ud fra de grundlæggende principper for dette:
    Ansvarsprincippet: den der tager ansvar kan påvirke. Som medarbejder har du altid ansvaret for relationen og tager ansvaret på dig. 
    Kontrolprincippet: som medarbejder skal du have kontrol over dig selv for at kunne samarbejde med andre 
    Affektsmitte: mennesker smitter hinanden med stemninger og følelser 
  • Er en teamplayer og kan indgå i et tværfagligt samarbejde med vores ressourceteam og eksterne samarbejdspartnere
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig mærke efter i dit eget rolige nervesystem, hvornår du skal søge hjælp fra kolleger
  • Kan lide at lege og har lyst til at følge med os i svømmehallen

Vi tilbyder

  • En 37 timers stilling pr. 1. april 2026
  • De sødeste elever, forældre og kollegaer
  • Et fagligt stærkt team
  • En ledelse, som vil gøre Ådalskolen til den bedste arbejdsplads
  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel hver dag
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglighed og trivsel

Ansøgningsfrist: 20. februar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende – senest i uge 9.

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



🕑 Fuldtid  |  Ringsted  |  20-02-2026


Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed

Ringsted kommune

Arbejdssted
Eriksvej 4
4100 Ringsted
Kviknummer
LJA-5817
Fag
Lærer
Ansøgningsfrist
20-02-2026



Tilbage til søgning
Annonce