Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Marstal Skole søger 1–2 lærere med tiltrædelse snarest muligt


Vil du som lærer være med til at gøre en forskel for børn på Ærø ? Så har du muligheden her.

Vi søger 1-2 lærere til Marstal Skole med opstart i februar eller marts. Stillingen kan være fuldtid, men deltid er også en mulighed. Alt afhængigt at fagkombinationer og dine ønsker.

Du får som lærer mulighed for både at præge øens børneliv og samtidig leve din egen ø-drøm i det sydfynske øhav.

Et børneliv på Ærø er noget helt særligt. Her ligger naturen lige uden for døren, og trygheden følger dig, hvor du går. Man møder altid nogen, man kender - og endnu flere, der smiler og hilser.

Som barn på Ærø vokser man op i et tæt fællesskab med plads, frihed og nærvær. Skolen spiller en vigtig rolle i at skabe rammer, hvor børn trives, føler sig set og oplever, at de hører til uanset forudsætninger. Det gælder både for de børn, der er født her, og for dem, der vælger at flytte hertil.

Vi har brug for undervisning i et eller flere af følgende fag:

  • Dansk i 1. klasse og dansk på mellemtrin/udskoling.
  • Kristendom, billedkunst og natur/teknik er også relevant.

Har du andre fag i rygsækken, hører vi også gerne fra dig.

Hvem er du?

Vi søger en lærer, der brænder for børns trivsel og udvikling af gode børnefællesskaber.

Du er som lærer nysgerrig på elevernes perspektiver, og kan som voksen tage ansvar for at justere rammerne, så flest mulige børn lykkes med de forudsætninger de har med sig.

Du:

  • arbejder inkluderende og er god til at danne relationer
  • har høj faglighed og lyst til at udvikle din undervisning
  • har fokus på at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet
  • giver plads til leg, nysgerrighed og forskellighed
  • ser samarbejdet med kolleger, forældre og andre faggrupper som en naturlig del af opgaven

Du bidrager aktivt til fællesskabet på skolen - og hvis du også møder hverdagen med humor, varme og energi, ser vi det som et stort plus.

Hvad tilbyder vi?

På Marstal Skole bliver du en del af et dedikeret og fagligt stærkt fællesskab af lærere, pædagoger og andre medarbejdere, der kender og kerer sig om Ærøs børn.

Vi arbejder fokuseret på at styrke både læring, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle elever, og vi er i gang med flere udviklingstiltag med fokus på trivsel og teamsamarbejde.

Skolen har ca. 360 elever fra 0. til 10. klasse samt et særligt tilbud til elever med særlige behov. Vi er omkring 60 ansatte, og ledelsen består af skoleleder, to afdelingsledere og en SFO-leder.

Velkommen til Ærø - måske dit næste hjem, hvis du ikke bor her i forvejen?

Ærø er en grøn, smuk og levende ø i Det Sydfynske Øhav. Her er der plads til både ro og aktivitet, med et stærkt fællesskab og et aktivt foreningsliv.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er fredag den 23. januar kl. 09:00. Samtaler forventes afholdt mandag den 26. januar, og du får besked fredag den 23. januar, hvis du indkaldes til samtale.

Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattest før ansættelse.

Vil du vide mere?

Besøg os på marstalskole.aula.dk Du er også meget velkommen til at kontakte skoleleder Karsten Solberg: 21 31 61 49 kso@aeroekommune.dk



🕑 Fuldtid  |  Marstal  |  23-01-2026 12:32


Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed

Ærø Kommune

CVR
28856075
Arbejdssted
Halvejen 24
5960 Marstal
Kviknummer
LJA-5731
Fag
Billedkunst,Dansk,Kristendom,Natur/teknologi
Ansøgningsfrist
23-01-2026 12:32



Tilbage til søgning

Virksomhed

Ærø Kommune

CVR
28856075
Arbejdssted
Halvejen 24
5960 Marstal
Kviknummer
LJA-5731
Fag
Billedkunst,Dansk,Kristendom,Natur/teknologi
Ansøgningsfrist
23-01-2026 12:32