
Projekt- og udviklingsmedarbejder til nyt strategisk partnerskab i Danmarks Lærerforening
Har du lyst til at arbejde med strategiske partnerskaber, og er du stærk i koordinering, struktur og analyse? Motiveres du af at skabe overblik, få ting til at ske og engagere andre omkring gode idéer?
Vil du samtidig være en del af et team, der arbejder målrettet for at skabe attraktive fordele for medlemmerne af Danmarks Lærerforening, så er det måske dig, vi søger som projekt- og udviklingsmedarbejder.
Du bliver en del af et nyt strategisk samarbejde – Læreralliancen – mellem Danmarks Lærerforening, Lærernes Brandforsikring og Lån & Spar Bank. Her får du en central rolle i at koordinere aktiviteter, udarbejde planer og sikre fremdrift i de initiativer, vi igangsætter. Formålet er at udvikle et fælles og attraktivt værditilbud til Danmarks Lærerforenings medlemmer.
Derudover forventer vi, at du bidrager til udviklingen af andre strategiske partnerskabsinitiativer og deltager i samt understøtter udviklingsopgaver i økonomiafdelingen og på tværs af DLF’s sekretariat. Endelig vil du varetage en række koordinerende opgaver for økonomichefen.
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- Koordinering af partneraktiviteter i Læreralliancen, tidsplaner og leverancer.
- Udvikling af projektplaner, milepæle og handlingsspor samt løbende opfølgning.
- Udarbejdelse af referater, statusrapporter, ledelsesrapporter og beslutningsoplæg.
- Aktiv deltagelse i projektets arbejdsgrupper.
- Sikre sammenhæng mellem arbejdsgruppers leverancer og den samlede strategiske retning.
- Koordinering af møder, oplæg og øvrige tværgående projektaktiviteter.
- Bidrage til udvikling af andre partnerskaber og samarbejdsprojekter på tværs af DLF.
- Planlægning, koordinering og administrativ understøttelse af økonomichefens projekter.
- Udarbejde præsentationer, analyser og beslutningsgrundlag.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du:
- Er stærk i koordinering, struktur og opfølgning og har lyst til at udvikle dig løbende som projektmedarbejder
- Kan skabe engagement og motivation hos de mennesker, du arbejder sammen med.
- Har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt har lyst til at indgå i et professionelt samarbejde mellem flere organisationer og interessenter
- Har gode metodiske og analytiske færdigheder.
- Kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og bevare overblikket.
- Er en teamplayer med stærke sociale kompetencer.
Vi forventer, at du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse eller projekterfaring kombineret med relevant efteruddannelse.
Vi tilbyder
Et spændende job med masser af indflydelse og udviklingsmuligheder. Du bliver en del af et engageret projektteam og kommer til at være med til at udvikle både partnerskaber og tværgående samarbejdsprocesser i DLF. Stillingen er organisatorisk placeret i økonomiafdelingens medlemsserviceteam.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads i centrum af København med fokus på godt kollegaskab, høj faglighed, udvikling og læring og et godt arbejdsmiljø.
Vilkår
Stillingen ønskes besat 1. marts 2026 eller efter aftale.
Ansættelsen vil være omfattet af overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og relevant faglig organisation. Lønindplacering sker jf. overenskomsten og baseres på kvalifikationer og erfaring. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi tilbyder 6 ugers ferie samt mulighed for optjening af ekstra fridage.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte faglig leder Bjarne Møller på tlf. 28931752 mail bjmo@dlg.org eller økonomichef Peter Skotner på telefon 24602175, mail pko@dlf.org.
Vi skal modtage din ansøgning og CV senest fredag den 9. januar 2025
Vi forventer at afholde første runde samtaler 14. januar 2026 og anden runde samtaler 20. januar 2026. Der vil indgå en opgave i forbindelse med anden runde samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøg her
Del i dit netværk
Danmarks Lærerforening
Vandkunsten 12
1467 Indre By
LJA-5600
Øvrige Job
09-01-2026
Tilbage til søgning




