
Dansk-, historie og billedkunstlærer
Dansk-, historie og billedkunstlærer
En af vores lærere skal på barsel til efteråret, og vi søger i den forbindelse en ny lærer til en fast stilling.
Skemaet består pt. af dansk i 2. og 4. klasse, billedkunst i 2. og 6. klasse og historie i 6. klasse.
Du skal brænde for at gøre en forskel for børns læring og trivsel. Du skal have en naturlig autoritet og være tydelig i din klasseledelse, samtidig med at din varme og interesse for og kærlighed til børnene er tydelig for alle og bærende i dit arbejde. Du rummer naturligvis også de lidt skæve børn og arbejder aktivt for, at også de trives og udvikles, og at de er en del af fællesskabet.
Vi forventer, at du er en engageret og dygtig lærer, som er fagligt og pædagogisk velfunderet. Du skal have lyst til at indgå i vores faglige og stærke fællesskaber i lærergruppen - vi prioriterer kollegialt samarbejde, støtte og sparring meget højt.
Stenløse Privatskole er en særdeles flot og meget velfungerende skole med ca. 720 undervisningsparate elever fra 0.-9. klasse. Seneste skud på stammen er en ny 5-årsbørnehave, hvis mål er en mere tryg og glidende overgang til skolelivet.
Vi er samtidig en skole med positiv energi og stolte medarbejdere. Vi har et udviklingsorienteret skolemiljø, og vi er til stadighed optaget af, hvordan vores elever lærer og udvikler sig bedst og mest.
Vi har
- 22 elever i alle klasser
- Tæt og godt kollegaskab med sociale aktiviteter
- Et stærkt fagligt og udviklingsorienteret læringsmiljø
- Løbende supervision for alle lærere
- Positivt og understøttende forældresamarbejde
- Tutorordning til alle nyansatte
- Kontorbygning til lærerne – personlig plads på 6-mandskontorer.
- Lokalt løntillæg til alle lærereTiltrædelse pr. 1. november 2026, gerne før hvis muligt.
Du skal være ikke-ryger.
Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Ansøgningsfrist 3. september 2026.
Ansøgning inklusive cv, eksamenspapirer og øvrige relevante bilag sendes til skoleleder Karina Alsing på mail: job@stenpriv.dk
Ansøg på e-mail
Del i dit netværk
Egedal Kommune Stenløse Privatskole
48383815
Dam Holme 1-5
3660 Stenløse
LJA-7860
Billedkunst,Dansk,Historie og Samfundsfag,Frie- og private grundskoler,Lærer
03-09-2026




