- Kan du se dig selv som aktiv medspiller i udviklingen af skolen som læringsarena med fokus på trivsel og læring?
- Har du viden om, og erfaring med læringsarbejde i grundskolen i en kontekst med diversitet og mangfoldighed?
- Er du didaktisk skarp med fine relationskompetencer?
Så er du måske lige præcis den lærer vi søger.
Om jobbet
Vi søger en lærer på fuld tid til fastansættelse pr. 1. oktober 2026, eller snarest derefter Vi er en skole med 510 søde og velfungerende elever. Har moderne faciliteter, vi bor tæt ved vand og skov, og gode fysiske rammer ude som inde.
Vi arbejder målrettet på at skabe et læringsmiljø med fokus på fordybelse, fællesskab og læring med afsæt i virkelighedsnære og globale problemstillinger. Vi er på 5. år Verdensmålsskole og optaget af, at implementere det i læringsarbejdet på skolen med globalt medborgerskab og bæredygtighed som centrale pejlemærker
Vi har fokus på udvikling af skolen som fællesskab med deltagelsesmuligheder for alle. Det gør vi under overskriften "En skole, der kan mere for flere" med konkrete indsatser omkring karakterdannelse, mangfoldige læringsmiljøer og fællesskaber. Et særligt tiltag ind i dette arbejde er " Forstærket tilbud", hvor enkelte af vores elever i deres almene læringsmiljø får konkret understøttelse - fagligt, socialt og personligt, så de oplever deltagelsesmuligheder i fællesskabet.
Dit primære arbejdsområde bliver omkring implementering af de forstærkede tilbud, og primært hos vores ældste elever.. Udover kompetencer til denne opgave - som er den vigtigste - ser vi gerne ansøgere, der kan undervise i et eller flere af følgende faglige områder: Biologi, tysk og musik. Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du ikke kan undervise i alle fag.
Vi arbejder på et systemisk og styrkebaseret grundlag, hvor skolens fag-professionelle med afsæt i en koordineret grundforståelse, et skarpt blik på opgaven og i en samarbejdende kultur kan udøve professionel dømmekraft.
Du vil indgå i årgangsteams, hvor vi samarbejder tæt, og hvor ansvaret for elevernes læring og trivsel deles ligeligt og meningsfuldt.
Vi drømmer om, at du:
- ser læring og trivsel som hinandens forudsætninger
- har en anerkendende tilgang og trives i et mangfoldigt læringsmiljø
- er ambitiøs og brænder for at skabe progression i elevernes læring
- er tydelig og dygtig til klasseledelse og vægter at skabe gode relationer til elever, forældre og kolleger i et samarbejde om kerneopgaven
Til gengæld bliver du mødt af hamrende dygtige kollegaer med højt humør og stort engagement i en organisation med høj professionel kapital, hvor tillid, samarbejde og retfærdighed i alle sammenhænge prioriteres højt. Vi arbejder på grundlag af A20 og lokalaftale, der sikrer høj grad af indflydelse og fleksibilitet på egen arbejdssituation. Du aftaler din arbejdstid, herunder tilstedeværelse, med skolens ledelse. Vi tilbyder en mentorordning, og er i øvrigt meget opmærksomme på at give vores nye kolleger en god opstart, så energien kan frigives til at levere kerneydelsen med godt humør.
Hør gerne mere hos skoleleder Troels Segel eller viceskoleleder Marie Nysted på 6223 3320, ligesom ansøgere er velkomne til at besøge skolen.
Løn- og ansættelsesvilkår i følge gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem XX og XX kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her




