Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Matematik- og sproglærer til mellemtrinnet til Hillerød Dagbehandlingsskole

Vil du gøre en forskel for børn og unge med særlige behov?
På Hillerød Dagbehandlingsskole søger vi en engageret lærer til vores mellemtrin på Ullerødskolen. Vi søger en lærer med kompetencer inden for matematik og gerne ét eller flere sprogfag, som samtidig motiveres af at arbejde i spændingsfeltet mellem undervisning, relationsarbejde og behandling.

Hos os er trivsel, relationer og faglig udvikling tæt forbundne, og vi leder efter en lærer, der ser disse elementer som ligeværdige og gensidigt afhængige dele af arbejdet med børn og unge.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe de bedste udviklingsmuligheder for vores elever.

Om os
Hillerød Dagbehandlingsskole (HDS) er et tilbud til normaltbegavede børn, unge og deres familier, som har særlige behov for støtte. Vi søger en lærer til vores mellemtrinsgruppe på Ullerødskolen, som er en afdeling under HDS.

Ullerødskolen rummer op til 20 elever fordelt på en indskolingsgruppe og en mellemtrinsgruppe med maksimalt 10 elever i hver gruppe. På HDS har vi elever fra 1.-10. klasse og vægter et tæt skole-hjem-samarbejde med opfølgning i forhold til både undervisning og familiebehandling.

Du vil møde elever, der eksempelvis:
  • er normaltbegavede med sociale, personlige og familiemæssige udfordringer
  • kan have vanskeligheder med at håndtere krav, regler og normer samt voksnes autoritet
  • kan have udfordringer med at indgå i alderssvarende relationer

Som lærer hos os bliver du kontaktvoksen for 1-2 elever og indgår i et tæt samarbejde med dit team og vores interne psykolog, som blandt andet faciliterer behandlingskonferencer. Der indgår desuden teambaseret supervision med ekstern supervisor cirka én gang om måneden.

Hvem er du?
Vi søger en lærer, der har erfaring med eller interesse for specialområdet og motiveres af at arbejde med børn, som har brug for tydelige voksne, stærke relationer og et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i deres individuelle behov.

Vi forestiller os, at du:
  • har erfaring med specialpædagogik eller lyst til at udvikle dine kompetencer inden for området
  • vægter behandlingsopgaven lige så højt som den faglige undervisning
  • kan undervise i matematik og gerne et eller flere sprogfag
  • arbejder kreativt og fleksibelt med planlægning og undervisning
  • kan tilpasse undervisningen til elever med forskellige faglige, sociale og personlige forudsætninger
  • har lyst til at inddrage eksterne læringsmiljøer i undervisningen
  • ser udeliv og bevægelse som naturlige elementer i elevernes læring og trivsel
  • har mod på at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde
  • er stærk relationsmæssigt og møder elever og forældre med en anerkendende tilgang
  • er åben for at arbejde mentaliserende og bruge spejling som metode
  • kan samarbejde tæt med kolleger, familier og eksterne samarbejdspartnere
  • kan arbejde selvstændigt og fleksibelt i en hverdag, der kræver omstillingsevne, nærvær og fagligt overblik

Vi tilbyder
  • En meningsfuld og varieret hverdag med plads til både faglighed og humor
  • Stor indflydelse på egen arbejdssituation
  • Et udvidet og tæt forældresamarbejde
  • Et udviklende og inspirerende teamsamarbejde
  • Et læringsmiljø, hvor behandling, trivsel og faglig udvikling vægtes lige højt
  • En mentor i den første periode, som du løbende kan sparre med
  • Løbende supervision med ekstern psykolog
  • Tæt opfølgning på sagerne med vores interne skolepsykolog

Som ansat i Hillerød Kommune bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor alle arbejder ud fra den fælles tilgang "Fælles børn – fælles ansvar". Det betyder også, at vi har mange ressourcer i ryggen i forhold til eksterne samarbejdspartnere, VISO-leverandør for Socialstyrelsen, udviklingsprojekter og meget andet.

Praktisk information
Ansættelse: Fuldtid med opstart snarest muligt

Løn: Efter gældende overenskomst med DLF samt tillæg

Arbejdssted: Ullerødskolen, Sophienborgvænget 6, 3400 Hillerød

Ansøgning: Send din ansøgning via linket i opslaget. Vedlæg eksamensbevis, CV og eventuelle udtalelser. Samtaler afholdes løbende.

Spørgsmål: Kontakt skoleleder Frants Kuhlman Christensen på telefon 72 32 46 26 eller souschef Katrine Reinholt på telefon 72 32 46 21.

Læs mere
Se flere oplysninger på skolens hjemmeside

Vi tilstræber en ligelig fordeling af mænd og kvinder samt en varieret alderssammensætning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 





Ansøg her



Annonce