Har du lyst til at undervise i dansk i en af vores 2. klasser? Så har vi en ledig stilling til dig!
Ud over dansk søger vi en kollega, der har kompetencer inden for et eller flere af følgende områder:
Musik, dansk som andetsprog samt forskellige støtte- og trivselsfunktioner.
Hvis du motiveres af at skabe trygge læringsmiljøer og vil være en del af en skole, hvor hverdagen er præget af udvikling og positiv energi – så hører vi meget gerne fra dig!
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet lærer med en stærk pædagogisk profil.
- Har gode relationskompetencer og kan møde eleverne dér, hvor de er.
- Er rolig og fleksibel, og kan bevare overblikket, selv når dagen tager en uventet drejning.
- Er stærk i anerkendende klasseledelse
- Ser elevens forskellighed som en styrke og kan differentiere din tilgang efter den enkelte elevs behov.
Vi tilbyder:
- Et tæt samarbejde: Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen med SFO-pædagoger og de øvrige lærere i indskolingen.
- Fantastiske rammer: Et godt undervisningsmiljø med masser af lys og luft, samt en skole der prioriterer at bruge den omgivende natur aktivt.
- Faglig profil: Vi arbejder ud fra systemisk tænkning og ICDP, hvilket præger vores dialoger og prioriteringer.
- Fleksibilitet: Vi har flexordning og arbejdspladser på skolen, så du selv kan vælge, hvor din individuelle forberedelse løses bedst.
Stillingen er på fuld tid og er til besættelse snarest eller senest 1. oktober. Bemærk: vi afholder løbende ansættelsessamtaler og ansætter, når vi møder den rigtige kandidat, så send gerne din ansøgning hurtigt. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i ny løn.
På Skovvangskolen er vi optagede af systemisk tænkning og ICDP. Vi arbejder herudover med læsning som fagligt indsatsområde, hvilket afspejler sig i mange dialoger og prioriteringer.
Du kan indhente yderligere information på vores hjemmeside https://skolerneiglostrup.dk/, hos afdelingsleder Helle Friis på tlf. 5332 0331 eller inklusionsleder Sascha Jørgensen på tlf. 2134 1164.
Ansøgningsfrist er den 14. august 2026.
I Glostrup Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes straffe- og børneattest, og vi har røg-, damp- og nikotinfri arbejdstid.
Send din ansøgning med CV samt eksamensbevis og evt. anbefalinger via nedenstående link.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her




