Er du en fagligt velfunderet og relationskompetent lærer, der brænder for at gøre en forskel for børn midt i skolelivet? Så er det dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret lærer pr. 1. august 2026 med linjefag i matematik og naturfag til en midlertidig stilling på vores mellemtrin – stillingens potentielle varighed er ukendt. Du vil blive tilknyttet to klasser på 4.- årgang som klasselærer, hvor du skal undervise i matematik og natur/teknik. Du vil derudover skulle varetage et par idrætstimer på 4. årgang om muligt.
Du bliver en del af et erfarent og sammentømret årgangsteam, hvor samarbejde, faglighed og fællesskab går hånd i hånd.
Vi søger en lærer, der:
- møder børn og kolleger med godt humør og nysgerrighed
- har blik for børns perspektiver og bagvedliggende behov
- brænder for faglig undervisning med høj kvalitet
- vil samarbejde tæt med sit team om klassefællesskab og trivsel
- arbejder relationelt og inkluderende for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
- ser forældresamarbejdet som en vigtig del af lærerrollen
- er en konstruktiv og aktiv holdspiller
- bidrager til et positivt og udviklende arbejdsmiljø
- har lyst til at være på en skole med ambitioner og høj faglighed
Vi tilbyder:
- en arbejdsplads med fokus på udvikling af bredere børnefællesskaber
- kolleger med blik for hinanden og en positiv tilgang
- et velfungerende og forpligtende teamsamarbejde
- en åben og løsningsorienteret ledelse
- mulighed for at være med til at præge udviklingen på en skole, der ønsker at sætte børnene forrest
Om Engdalskolen
Engdalskolen er en mangfoldig og attraktiv folkeskole med ca. 1050 elever. Skolen er organiseret, så man er forankret i 0.-5./6. årgang eller 5./6.-9. årgang for at understøtte gode overgange for eleverne.
Skolen ligger naturskønt i Gl. Brabrand – tæt på skov, sø og stisystemer – og har ca. 70 lærere og 30 pædagoger.
Vi er lokalområdets foretrukne skole, og det forpligter. Vi arbejder målrettet med at skabe bredere børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn – blandt andet gennem aktionslæring med fokus på observation og feedback, herunder et konstruktivt og forpligtende samarbejde med kolleger og ledelse.
Vi tror på, at relationer og fællesskab er fundamentet for læring og trivsel, og vi arbejder hver dag for at udvikle livsmod og livsduelighed hos vores elever.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til mellemtrinsleder Bjarne Boytang 29 79 72 45.
Skriv gerne en sms, hvis du ønsker at blive ringet op.
Find i øvrigt oplysninger om skolen på vores hjemmeside: engdalskolen.aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Husk at vedhæfte dit afgangsbevis for læreruddannelsen. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Mandag den 29. juni 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest onsdag den 1. juli 2026
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Arbejdstid: Dag
Ansøg her



