Banker dit hjerte for arbejdet med børn, der er diagnosticeret inden for det autistiske spektrum?
Så er det måske dig, vi søger til vores ledige lærerstillinger på Egebakken.
Om Egebakken
Egebakken er et af Aalborg Kommunes undervisningstilbud for børn med autisme og lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser – herunder børn med andre psykiske udfordringer. Skolen er fordelt på tre matrikler i Vodskov og Sulsted.
På Egebakken arbejder vi målrettet på at skabe et særligt specialpædagogisk miljø, der imødekommer elevernes individuelle behov og danner rammen for undervisning og pædagogik, som inkluderer børnene i fællesskaber. Vi arbejder med afsæt i TEACCH-pædagogikken og højt specialiserede, individuelt tilrettelagte indsatser, der tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger, kombinationsproblematikker og udviklingsniveau.
Vi lægger stor vægt på at skabe en god stemning – både for personale og elever. Vores værdier hviler på en ressource orienteret tilgang, og vi prioriterer et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde på tværs af faggrupper.
Læs mere om skolen på Egebakkens hjemmeside: https://egebakken.aula.dk/
Vi søger
Vi søger dedikerede lærere, som:
- Brænder for at gøre en forskel for børn og unge med særlige udfordringer
- Evner at se og udvikle elevernes interesser og potentialer i undervisningen
- Har erfaring inden for specialpædagogik – særligt med elever inden for autismespektret
- Trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
Vi tilbyder
- En unik arbejdsplads med ca. 90 dygtige, engagerede og samarbejdsorienterede kolleger og omkring 110 dejlige elever
- En arbejdsplads med stort fokus på trivsel og arbejdsmiljø
- Tæt samarbejde på tværs af faggrupper
- En skole med skønne og spændende børn i et dynamisk og udviklende miljø
- En varieret arbejdsdag, som du selv er med til at strukturere og planlægge
- Gode fysiske rammer i smukke naturomgivelser
Tiltrædelse d. 1. august 2026
Ansøgningsfrist d. 17. maj 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22
Løn- og ansættelsesvilkår: Gældende efter overenskomst og principperne i Ny løn.
For eventuel anden information vedrørende stillingerne kan der rettes henvendelse til:
afdelingsleder Allan Lykholt tlf.: 31 99 00 46 - mail: aly-skole@aalborg.dk eller
skoleleder Kenneth Westergaard tlf.: 31 99 42 04 - mail: kv-skole@aalborg.dk
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning




