Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lærer til Skolerne i Rønne afdeling Søndermarksskolen

På Skolerne i Rønne, Afdeling Søndermarksskolen søger vi snarest en midlertidig ansat frem til sommerferien.

Vi vil meget gerne invitere dig med til at styrke skolens faglige fællesskab ved at stimulere elevernes nysgerrighed samt lyst og evner til at eksperimentere for at finde svar på de mange spørgsmål, der melder sig. Vi ønsker at skabe hele mennesker med selvværd og selvtillid, der er i stand til at sætte en meningsfuld, tryg og succesrig kurs gennem livet.

 

Om skolen
Vi er en skole, hvor vi møder hinanden positivt og med udgangspunkt i potentialerne. Det gælder vores tilgang til eleverne og kolleger. Vi har forventninger til hinanden og ved, at det ofte kræver, at vi hjælper hinanden med at indfri dem.

 

Vi arbejder for et forpligtende fællesskab, hvor eleverne udvikler sig i en hverdag, der er præget af lydhørhed og gode relationer, samt faglighed og mulighed for fordybelse samtidig med, at børnene oplever en kreativ, innovativ og eksperimenterende undervisning. Vores mål er at understøtte børnenes nysgerrighed og motivation for læring og derigennem at øge elevernes læring og trivsel, så de bedst muligt kan forløse deres potentiale.

 

På vores afdeling Søndermarksskolen er der omkring 410 elever fra 0.-9. klasse samt en SFO med 180 børn.

Vi arbejder i selvstyrende teams og er i fuld gang med at udvikle vore professionelle læringsfællesskaber med refleksion, videndeling og fælles forberedelse som en naturlig arbejdsform, for at sikre at alle elever trives og udfordres.

 

Om stillingen

Vi søger én lærer med undervisningskompetence i dansk i indskolingen.

 

Vi vil prioritere ansøgere, der:

  • brænder for undervisning;
  • er uddannet lærer;
  • er en holdspiller;
  • tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger;
  • er engageret, fleksibel og initiativrig;
  • nysgerrigt undersøgende;
  • villig til at drøfte egen praksis med dine kolleger og ledelsen;
  • er god til at skabe relationer og kan håndtere konflikter konstruktivt;
  • har en positiv og anerkendende tilgang til andre mennesker;
  • er opsøgende, når du har brug for hjælp.

Stillingen er tidsbegrænset frem til 30/6-26.

 

Kan du se dig selv i ovenstående så tøv ikke. Ring gerne og lav en aftale om et besøg hos os og send os din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

15-04-2026

Samtaletidspunkt

Løbende

Ansættelsesdato

01-05-2026

Kontaktperson

skoleleder
Andreas Grosbøll
56923153 / 21196601

Arbejdssted

Afd. Søndermarksskolens gruppe 1/SFO
Smedeløkken 5, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.





Ansøg her





Tilbage til søgning