Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Underviser med fokus på naturfagene i grundskolen


LIFE Fonden søger nye kollegaer til LIFE Lab Midtjylland.

Har du en stærk naturfaglig og pædagogisk profil samt erfaring med undervisning i biologi, geografi og/eller fysik/kemi på udskolingsniveau eller natur/teknologi på mellemtrinnet? Har du lyst til at blive en del af et velfungerende team, der bringer LIFEs undervisningsforløb ud til skoler, klasser og elever i hele Midtjylland? Så har vi en enestående jobmulighed til dig, da vi søger nye kollegaer til vores team i Aarhus.

LIFE Fonden tilbyder undersøgelses­baserede og virkelighedsnære naturfagsforløb for grundskolen og ungdomsuddannelser i hele Danmark, som skal styrke den naturvidenskabelige og teknologiske dannelse og uddannelse hos børn og unge. Dette sker i et tæt samarbejde med andre naturfagsdidaktiske miljøer, undervisere og nøgleaktører.

 

Du bliver en del af Undervisningsafdelingen med mere end 50 dygtige underviserkollegaer fordelt med et stort team på LIFE Campus i Lyngby samt fire mindre teams, der er tilknyttet de regionale afdelinger i henholdsvis Aarhus, Aalborg, Odense og Vordingborg. Til oktober åbner vi også i Esbjerg.

Stillingen

Vi har brug for flere undervisere til at varetage undervisning i LIFE Lab af elever og klasser, der har gennemført et LIFE undervisningsforløb.  Undervisningen vil foregå i LIFE Lab Midtjylland, Aarhus og i vores LIFE Mobil Lab, der kører i region Midtjylland. Desuden vil du enkelte gange skulle arbejde fra andre regionale afdelinger, eksempelvis i forbindelse med oplæring. Arbejdet kræver derfor, at du selv kan stille bil til rådighed (mod kørselsgodtgørelse).

 

Vi søger

  • En kombinationsansættelse, 3-årig: kombination med pågældende skole (2 dg/uge på LIFE, 3 dg/uge på skolen).
  • En 1-årig fuldtidsstilling (stillingen er betinget af, at du får orlov på din skole).

LIFE ønsker med de midlertidige stillinger at samvirke med det uddannelsesmiljø, som LIFE er en del af med en tro på, at det kan give noget positivt begge veje. Der vil således være tilbud om et gratis kompetenceforløb til den ansattes skole under ansættelsesperioden.

 

Din profil som underviser

Først og fremmest er du underviser, og du er fagligt, pædagogisk og didaktisk solidt forankret. Du drives af undervisningssituationen, hvor du kan skabe rammen for elevernes læring – både forstået som faglige kompetence, motivation og interesse. Du trives som klasserumsleder og i arbejdet med at skabe relationerne til elever og medundervisere.

Vi lægger vægt på, at du er initiativrig, nysgerrig og selvstændig samt motiveres af at arbejde i forpligtende arbejdsfællesskaber med fælles mål. Desuden besidder du stærke samarbejdsevner og er god til at etablere og opretholde relationer, også når arbejdstempoet er højt.

Vi forventer, at du har:

  • En læreruddannelse eller anden videregående uddannelse med undervisningsfagskompetencer i biologi, geografi og/eller fysik/kemi, eventuelt natur/teknologi
  • Undervisningserfaring i grundskolen på mellem- og sluttrin inden for udskolingens naturfag
  • Erfaring med vejledning af kollegaer, fx gennem faglig sparring eller formel kompetenceudvikling

 

At arbejde hos LIFE
Vi tilbyder en engageret og professionel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at vores kolleger trives, bliver udfordret og har mulighed for at udvikle deres potentiale. Hos LIFE får du mulighed for at være med til: 

  • At videreudvikle et landsdækkende undervisningsinitiativ, der tilbyder undersøgelsesbaserede og virkelighedsnære naturfagsforløb til grundskolen og ungdomsuddannelser 
  • At sætte helt nye standarder for anvendelsesorienteret og eksperimenterende naturfagsundervisning i Danmark
  • At blive en del af et dedikeret team, der brænder for undervisning, naturfag og uddannelse

Interesseret? Så send os din ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, bedes du sende ansøgning og CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer elektronisk ved at klikke på knappen ”Apply now”. Husk at skrive i din ansøgning om du søger kombinationsstillingen eller den 1-årige orlovsstilling.

 

Vi ser gerne, at du begynder hos os den 1. august 2026.

Ansøgningsfristen er mandag 6. april 2026. Vi forventer at holde samtaler torsdag d. 16. april og fredag d. 17. april. Der vil være en 2. samtale, der afholdes i efterfølgende uge.

 

Ansættelse forudsætter en tilfredsstillende børneattest.  

 

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder, Lars Hagelskjær Wieland, telefon 2231 2537.

 

Om LIFE Fonden

LIFE er på få år gået fra at være et projekt hos Novo Nordisk Fonden til en selvstændig fond med en landsdækkende organisation bag sig.

Størstedelen af vores 100+ medarbejdere har dagligt virke på LIFE Campus i Kgs. Lyngby, hvor vores udviklings- og forskningsaktiviteter er forankret. Vores største medarbejdergruppe er undervisere, der hver dag møder nye klasser i vores 12 undervisningslabs. Underviserne er organiseret i fem teams, der tager imod klasser fra de fem regioner.

 

Hos LIFE Fonden ønsker vi et stærkt fællesskab på tværs af fagligheder og regioner. Med afsæt i vores værdier - nysgerrighed, samskabelse og kvalitet – er vi en organisation præget af stort engagement, godt sammenhold og undersøgende tilgang.

Som arbejdsplads lægger vi stor vægt på, at vores kolleger trives, har mulighed for at udvikle sig og spiller hinanden gode. Vi mener, at en stærk medarbejderkultur er afgørende for, at vi kan lykkes med vores mission. 

 

LIFE Fondens mission

LIFE fremmer børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse samt interesse og ambitioner for at fordybe og uddanne sig inden for naturvidenskab og teknologi uanset deres baggrund.

LIFE Fonden er støttet af Novo Nordisk Fonden. 

Læs mere om LIFE.

 

 

 



🕑  |  Aarhus  |  06-04-2026


Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed

LIFE A/S

CVR
4143 9726
Arbejdssted
C. F. Møllers Allé 4, Bygning 1120 og 1122,
8000 Aarhus
Kviknummer
LJA-6423
Fag
Biologi,Fysik og kemi,Geografi,Natur/teknologi,Naturfag
Ansøgningsfrist
06-04-2026

Virksomhed

LIFE A/S

CVR
4143 9726
Arbejdssted
C. F. Møllers Allé 4, Bygning 1120 og 1122,
8000 Aarhus
Kviknummer
LJA-6423
Fag
Biologi,Fysik og kemi,Geografi,Natur/teknologi,Naturfag
Ansøgningsfrist
06-04-2026