Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Annonce
Uddannelsesstilling på Skolen på Herredsåsen (bemærk kort ansøgningsfrist)

Bliv skolelærer og gør en forskel for børn i Kalundborg Kommune

Denne uddannelsesstilling er til dig, der ønsker at undervise på en folkeskole, der går forrest og arbejder projektbaseret hele tiden, mens du samtidig læser til lærer på Professionshøjskolen Absalon i Holbæk.

Stillingen er med start 1. august 2026, og er betinget af, at du optages på Professionshøjskolen Absalons skolebaserede læreruddannelse på Campus Holbæk. Ansøgningsfristen for at søge den skolebaserede læreruddannelse via den nationale koordinerede tilmelding er 15. marts 2026. Den ansøger, som vi udvælger til stillingen, kan få vejledning i hvordan uddannelsen søges.

Uddannelsesstillingen er en 1/3 deltidsstilling, hvor du arbejder på vores skole to dage om ugen. Du vil blive tilknyttet undervisning i dansk, matematik og et tredje undervisningsfag i de to dage. Udover undervisning vil du indgå i øvrige aktiviteter såsom personalemøder og skole-hjem- samarbejdet. Fra dag ét er du med til at løfte en central opgave i forhold til børns læring og udvikling.


Om den skolebaserede læreruddannelse

Den skolebaserede læreruddannelse tager fire år at gennemføre. Fra starten af studiet, bliver du en del af et undervisningsmiljø på en såkaldt ansættelsesskole. Som studerende på den skolebaserede læreruddannelse arbejder du med problemstillinger direkte fra din hverdag på ansættelsesskolen, og bringer teori og praksis i samspil hele vejen gennem studiet.

Som studerende på den skolebaserede læreruddannelse har du undervisning to dage om ugen samt indkald tre gange pr. semester i weekender. Der vil være en blanding af fysisk undervisning og undervisning via e-læring. Den fysiske undervisning vil primært foregå på Absalons Campus Holbæk (HUSC), og i de tre weekender pr. semester vil undervisningen foregå i Roskilde.

Den skolebaserede læreruddannelse er SU-berettiget, og du vil modtage løn for de to dage, hvor du underviser på ansættelsesskolen.

Læs om uddannelsen her:
Skolebaseret læreruddannelse | Professionshøjskolen Absalon

Uddannelseskrav til den skolebaserede læreruddannelse

Du har bestået eller forventer at bestå:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • EUX
  • Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)
  • Gymnasiale eksaminer fra Grønland, Færøerne samt Duborg-skolen og A. P. Møller Skolen.


For at være sikker på en uddannelsesplads hos Professionshøjskolen Absalon skal du som minimum have karaktergennemsnittet 7 i din gymnasiale uddannelse. Hvis du har under 7 i karaktergennemsnit eller har en gymnasial uddannelse fra udlandet, som ikke kan omregnes, kan du alligevel søge stillingen. Du vil så blive inviteret til en optagelsessamtale hos Absalon i foråret 2026, hvis du udvælges til uddannelsesstillingen.

Der er krav om, at du har bestået undervisningsfag på et bestemt niveau på din gymnasiale uddannelse. I de obligatoriske undervisningsfag på den skolebaserede læreruddannelse, som er dansk og matematik, skal du have henholdsvis dansk på niveau A og matematik på niveau B.

For mere information om krav til niveau på øvrige fag:
https://phabsalon.dk/uddannelser/optagelse-og-studievejledning/saadan-soeger-du/opfylder-ikke-adgangskravene-optagelse

For generel information om optagelse på den skolebaserede læreruddannelse:
https://phabsalon.dk/uddannelser/optagelse-og-studievejledning/saadan-soeger-du

Campus Holbæk holder åbent hus på HUSC den 24. februar kl. 17-19, hvor du kan høre mere om den skolebaserede læreruddannelse og optagelseskrav. For mere information se: Åbent Hus på Campus Holbæk | Professionshøjskolen Absalon

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Brænder for at undervise børn.
  • Har en ressourceorienteret tilgang til elever, forældre og kolleger.
  • Er ambitiøs på dine egne og elevernes vegne.
  • Er nysgerrig, elsker at lære nyt og ikke er bange for at stille spørgsmål.

Vi tilbyder en skole som:
  • Er præget af et ambitiøst fagligt miljø med kollegial sparring.
  • Ser den enkelte elev samtidigt med helheden.
  • Er frontløber inden for den projekt- og praksisbaserede undervisning.
  • Har afsat god tid til fælles forberedelse, teamtid og individuel forberedelse.
  • Vægter dannelsesaspektet højt.
  • Har særdeles attraktive fysiske rammer for både elever og medarbejdere.
  • Er afdelingsopdelt med egen synlig afdelingsleder, der er tæt på i den daglige sparring om undervisning, klasseledelse og elevernes generelle udvikling.
  • Har et stærkt ressourcecenter med dygtige vejledere og mange indsatser inden for både den faglige og den sociale udvikling af eleverne.
  • Har et tæt samarbejde med de omkringliggende skoler for at sikre god sparring og faglig udvikling.
  • Primært arbejder i årgangsteams med engagerede kolleger, der løfter i flok.

Vi sikrer, at du får en grundig oplæring til det at undervise og et læringsforløb, der bliver tilpasset dine styrker og udviklingsområder.

Som dit tredje undervisningsfag er det en fordel, hvis du kan undervise i et af fagene tysk, samfundsfag, musik eller idræt.

Stillingen er tidsbegrænset i de fire år, uddannelsen varer, men der er mulighed for efterfølgende fastansættelse på fuld tid.


Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler

Ansøgningsfristen er den 25. februar 2026, så vi opfordrer interesserede til at søge stillingen så hurtigt som muligt. Der skal vedlægges eksamensbevis, når du ansøger. Der vil være ansættelsessamtaler i starten af uge 10.


Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til den skolebaserede læreruddannelse angående adgangskrav og uddannelsens opbygning, så kan du ringe til nedenstående uddannelsesledere på Professionshøjskolen Absalon:
Peter Thystrup på tlf. 7248 2559 og Mette Strandgård Christensen på tlf. 7248 2017.

Har du spørgsmål til uddannelsesstillingen hos Skolen på Herredsåsen, så ring til skoleleder Kristian Kallenbach på tlf. 5953 4045.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.



12-12 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce
Annonce