Vil du være med til at rekruttere og danne fremtidens frivillige trænere og ledere i Køge Kommune? Er du god til at opbygge relationer med unge, foreningsledere og trænere? Kan du lide at have stor indflydelse på dine opgaver og er du udviklingsorienteret? Så skal du søge denne stilling!
Stillingen er en 3-årig projektansættelse i regi af Køge Ungdomsskole med et forventet timeantal på mellem 15 og 20 timer om ugen.
Hvad er Trænerakademiet 3,0?
Trænerakademi 3.0 er et uddannelsesforløb for unge frivillige trænere og ledere, der lærer at blive bedre til at instruere, planlægge og kommunikere i sport, spejder og foreningsliv.
Med en bevilling fra Den A.P. Møllerske Støttefond i ryggen kan Køge Kommune forsætte tre års arbejde med at træne og undervise fremtidens frivillige. Køge Kommune vil som mentor-kommune for nye kommuner forsætter det store arbejde, der allerede er sat i gang.
Dine opgaver som akademileder
- Indgå i dialog med Køge Kommunes folkeskoler om at udbyde Trænerakademiet på netop deres skole eller som valgfag på Køge Kommunes ungdomsskole
- Sætte dig godt ind i materialet og selv stå for en del af undervisningen.
- Indgå samarbejde med andre potentielle samarbejdspartnere, som kan bidrage til undervisningen. Det kan f.eks. være fra andre frivillige organisationer, Kultur og Idrætsafdelingen eventmanager, breddeidrætskonsulent eller andre relevante parter.
- Indgå dialog med nogle af Køge Kommunes foreninger om hvordan de kan få glæde af at få nye frivillige – evt. med mulighed for at give dem et fritidsjob.
- Afhængigt af antal og udvikling af akademiet eventuelt følge nogle af eleverne ud i deres nye roller i foreningslivet og give dem sparring.
- Indkalde, planlægge og afholde lokale styregruppemøder 2 gange om året (eller efter behov)
Styregruppen består af skole- og viceskoleleder samt et bestyrelsesmedlem fra Køge Kommunes ungdomsskole, leder og projektleder fra kultur og idræt, samt medarbejder fra begge organisationer, tidligere deltager fra lederakademiet og akademilederen.
Akademilederen indgår sammen med akademiledere fra de øvrigesamarbejdskommuner i en national erfaringsudvekslingsgruppe, som CUR inviterer til og koordinerer. Dette netværk mødes cirka 4-5 gange om året forskellige steder i landet.
Lidt om dig:
- Du har en relevant uddannelse og har dokumenteret erfaringer fra projektforløb
- Du har indgående kendskab til og erfaring med børne- og ungeområde
- Du har selv erfaring fra foreningslivet gerne som træner eller bestyrelsesmedlem
- Du er god til at planlægge og har styr på din kalender
- Du er en stærk kommunikator, både skriftligt og mundtligt.
- Du kan arbejde selvstændigt og tage gode beslutninger
- Du kan lide at arbejde med mennesker og du har lyst til at være sammen med den kommende generation af trænere og ledere i foreningslivet.
- Du er udadvendt og god til at opsøge og opbygge nye relationer og netværk i lokalområdet.
- Du er fleksibel med hensyn til arbejdstid og sted. Arbejdstiden tilrettelægger du selv, men der vil være undervisningen eller møder efter kl. 16.00 og lørdage/søndage
Hvad kan vi tilbyde:
- En stilling med stor grad af selvstændighed og indflydelse.
- En stilling med stor berøringsflade både lokalt og nationalt.
- En stilling med en vigtig og aktuel opgave, som fremmer trivsel og sundhed
Ansættelsesvilkår:
Ansættelse pr 1. august 2026
Arbejdstiden er mellem 15 og 20 timer. Det præcise timetal aftaler vi når du bliver ansat. Timetantallet vil variere i løbet af året, men du bliver ansat på et gennemsnitlig forventelig ugentlig timetal over 12 måneder. Stillingen kan kombineres med anden beskæftigelse. Arbejdstiden af tales, så den kendes i god tid i forvejen og der skal forventes arbejdstid efter kl. 16.00 og i weekenderne.
Løn, ansættelsesvilkår og pension efter gældende overenskomst.
For alle medarbejdere i Ungdomsskolen og øvrige institutioner i regi af Ungdomsskolens ledelse gælder, at uanset primær funktion bidrager den enkelte medarbejder til opgaveløsningen for kulturinstitutionens overordnede formål - Vedkommende kulturoplevelser for de mange og kulturfaglig læring for de unge.
Ansøgning og kontakt:
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og cv.
Senest ansøgningsfrist er onsdag den 25. februar 2023, kl. 10.00
Der forventes afholdt samtaler tirsdag den 3.marts 2026 efter kl. 14.00 på Tapperiet, Sdr. Badevej 1, Køge
Har du spørgsmål til stillingen, skal du sende en mail til ungdomsskolen@koege.dk
Du kan læse mere om Trænerakademiet her https://cur.nu/ydelse/traenerakademiet/ Og om Køge kommune her www.koege.dk
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
15-20 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning




