
Skoleleder til Vestre Skole
Kan du sætte retning og skabe ro i en byskole med høje ambitioner og stærke fællesskaber? Kan du stå sikkert i spændingsfeltet mellem pædagogisk ledelse, personaleledelse og administration – og kan du være en synlig skoleleder, der tager ansvar, træffer beslutninger og samler mennesker om en fælles retning?
Så er du måske Vestre Skoles nye skoleleder.
Vestre Skole er en skole, der gør indtryk. Skolen ligger midt i byens kultur og muligheder og har en hverdag præget af nærvær, varme og stærke fællesskaber. Vi kender hinanden – børn, medarbejdere og familier – og vi møder hinanden med smil og nysgerrighed.
Nu søger vi en skoleleder, der kan bære alt det videre og samtidig være med til at udvikle os som en moderne folkeskole i centrum af Odense.
Vi leder efter dig, der kan skabe tryghed og tydelighed i en hverdag, hvor samarbejde, pædagogik og administration går hånd i hånd. En leder, der tør stå solidt på skolens værdier, og som evner at samle børn og voksne om en klar, fælles retning.
Det er derfor vigtigt, at du har en god forståelse for skolens kerneopgave, forstår vores børnegrupper og det miljø, vi arbejder i – ikke mindst fordi vi har en mangfoldig børnegruppe med mange sprog og kulturer, hvilket vi ser som en styrke.
Hos os får du medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel, både fagligt og menneskeligt. Vi arbejder tæt sammen om at skabe en tryg og nærværende hverdag, hvor børnene lærer, trives og bliver hele mennesker, klar til livet uden for skolens mure.
Hvis du kan se dig selv hos os, så får du en skole med stærke værdier, en engageret medarbejdergruppe og en kultur båret af humor, varme og gensidig respekt. Vi arbejder for en skole, hvor alle kender hinanden, og hvor relationer, faglighed og udvikling går hånd i hånd.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vil du vide mere?
Læs meget mere om stillingen, skolen, Odense Kommune og vores forventninger til dig i den vedhæftede job- og personprofil.
Du er også velkommen til at kontakte skolechef Nikolaj Juul Jørgensen på tlf. 29 13 57 54 eller afdelingsleder Susanne Mundt på 23 98 78 58.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 22. marts 2026. 1. samtalerunde gennemføres tirsdag den 7. april 2026 og 2. samtalerunde mandag den 20. april 2026.
Ansøg her
Del i dit netværk
Odense Kommune
35209115
Roersvej 10,
5000 Odense
LJA-6106
22-03-2026 12:05
Tilbage til søgning



