”En skole der kan og vil mere for flere”.
I Silkeborg kommune dækker lokale specialklasser over en nyere indsats, hvor skoler fra 2025 har fået mulighed for at oprette specialklasser for egen distriktselever som en del af en større inklusionsstrategi.
Vi søger derfor en lærer til en nyoprettet fast stilling primært med undervisning samt koordinerende opgaver i Dybkærskolens kommende Lokal Special. Stillingen kan - afhængig af hvad du kan byde ind med - have AKT-opgaver eller timer ind i undervisningen på mellemtrin/udskoling. Stillingen er på fuld tid med opstart pr.1. april 2026.
Vi kan tilbyde
- En skole, hvor værdierne Faglighed, Fællesskab, Nysgerrighed og Glæde er i centrum og danner grundlaget for vores pædagogisk grundlag, hvor vi tror på, at alle børn kan og vil
- En skole hvor Projektbaseret Læring udgør grundstenen
- En skole, hvor vi gør os umage for at give alle børn både deltagelses- og bidragsmuligheder – og derfor tør gå nye veje
- En skole, hvor det pædagogiske personale arbejder tæt sammen i teams om elevernes læring og trivsel
- Et spændende og levende miljø med en masse skønne elever og forældre, som bakker op om skolen
- En inkluderende arbejdsplads, hvor det gode arbejdsmiljø er et fælles ansvar, og hvor målet er, at ingen skal stå alene med opgaven
Vi forventer
- At du har erfaring/kompetencer inden for det specialpædagogiske og brænder for, at alle elever trives og lærer i den skoledag, de er en del af.
- At du er en teamplayer og trives i tæt samarbejde med lærere, ledelse, forældre og øvrige professionelle aktører omkring skolen
- At du lægger vægt på, at eleverne oplever skolen som en tryg og stabil ramme for faglig og social læring og udvikling
- At du er nysgerrig på Projektbaseret Læring og vil med på den rejse, vi sammen er på.
- Ser vigtigheden i et tæt samarbejde med skolens forældre
- At du er stærk i din relationskompetencer
- At du kan se dig selv tæt på eleverne både i Lokal Special og i brobygningen til almenklassen
- At du kan se dig selv i en hverdag, hvor forudsigelighed, struktur og tydelighed er en forudsætning for vores elever – men hvor opgaverne også kan være komplekse og mangeartede
- Har gode samarbejdsevner, styr på din klasserumsledelse, samt lyst til at medvirke til at udvikle kreative løsninger på en skole i udvikling
Om os:
Dybkærskolen er en to- til firesporet skole med 700 dejlige elever fra 0. – 9. klasse og et attraktivt fritidstilbud til elever fra 0. – 6. klasse. Vores elevgruppe er mangfoldig og repræsenterer et bredt udsnit af det danske samfund. Vi ser mangfoldighed som en stor styrke, hvilket understøttes af en aktiv og positiv forældrekreds og skolebestyrelse.
Dybkærskolen ligger i Silkeborgs nordøstlige hjørne i Gødvadområdet, som er et aktivt lokalområde med mange idræts- og fritidstilbud. Vi er udskolingstilbuddet for eleverne fra Grauballe og Gødvad skole og har derfor et tæt samarbejde med disse skoler.
Vi er for 2 år siden flyttet ind på vores helt nybyggede skole, hvor projektbaseret læring udgør vores pædagogiske og didaktiske ståsted. Det er en forudsætning, at du kan se dig selv ind i den rejse, vi er startet på, hvor et tæt kollegialt samarbejde og masser af tværfaglige idéer blomstrer og bliver til virkelighed.
Vi er 85 ansatte i skole, SFO og klub, og vi arbejder organisatorisk ud fra tanken om en afdelingsopdelt skole, hvor man arbejder tæt sammen i årgangsteam.
Læs mere om os på: dybkaerskolen.aula.dk
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet - er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Mette Krogslund på telefon 24615295 – send en SMS, så bliver du ringet op.
Ansøgningsfrist fredag den 20. februar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 9.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på "Ansøg", og vedhæft din ansøgning samt relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der – inden endelig ansættelsesaftale – blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning




