Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Annonce
Annonce
Fast lærerstilling til Hobrovejens Skole

Vi søger en matematisk ildsjæl til mellemtrinet.

Drømmer du om at undervise på en dynamisk byskole i hjertet af Randers? Hobrovejens Skole er en flot og veldrevet 104 år gammel folkeskole med et stort hjerte for vores elever. Vi tilbyder et inspirerende læringsmiljø for elever fra 0.-6. klasse i et område præget af mangfoldighed – en kvalitet vi værdsætter højt. Hos os er der ca. 500 elever og en dygtig personalegruppe på 90 ansatte.

Et moderne læringsmiljø
Skolen er gennem de sidste år blevet renoveret, og du vil træde ind i lyse, indbydende faglokaler og klasselokaler, der er klar til at inspirere og fremme læring. Vi har flere nye legepladser, som er med til at invitere til mange forskellige lege og aktiviteter. Herudover ligger skolen tæt på en park, hvor vores elever også holder frikvarterer.

Samarbejde og tryghed
Vi er meget opmærksomme på at skabe optimale læringsmuligheder for alle vores elever. Hos os arbejder lærere og pædagoger tæt sammen, og vi værdsætter hinandens ekspertise for at skabe inkluderende læringsmiljøer og stærke fællesskaber. Hver klasse i indskolingen og på mellemtrinnet har en fast tilknyttet klassepædagog, hvilket sikrer, at alle vores elever har mange timer med to voksne i undervisningen. Vi arbejder både i klasse- og årgangsteam, hvor vi regelmæssigt mødes og deler viden og udvikler vores undervisning. Vi er en personalegruppe, der er optagede af at lære af og med hinanden og derfor er deprivatisering en stor del af vores DNA, hvor vi er observerer og giver hinanden feedback på vores undervisning.

Differentiering og faglige udfordringer
Vi tror på, at alle elever kan lykkes, og vi arbejder aktivt med at differentiere undervisningen for at imødekomme forskellige faglige niveauer. En central del af vores tilgang er brugen af fællestimer i både dansk og matematik. Det betyder, at elever på en årgang bliver samlet på tværs af klasser efter deres faglige kompetencer, hvilket sikrer, at alle elever bliver udfordret på det niveau, hvor de trives og kan yde deres bedste. Vi ser det som en mulighed for at give alle elever den optimale faglige støtte og de rette læringsudfordringer. Skolens læse- og matematikvejledere deltager i fællestimerne og derudover er der afsat tid til fælles forberedelse.

Professionelle læringsfællesskaber og et stærkt fællesskab
Vi er en skole med høj trivsel – både blandt elever og personale. Vi investerer i vores medarbejdere gennem professionelle læringsfællesskaber, hvor vi diskuterer fagligt relevante emner og reflekterer over, hvordan vi kan skabe de bedste læringsbetingelser for vores elever. Vi har et tæt fagteamsamarbejde, især inden for dansk og matematik, hvor vi arbejder med danskfaglighed og matematiktiltag baseret på den nyeste viden.

Teknologi og kreativitet
Vi er optaget af at give vores elever teknologiforståelse og tilbyder et fedt makerspace, hvor de kan udforske teknologiens mange muligheder. På skolen afholder vores to teknologivejledere workshops gennem hele skoleåret for personalet, så vi bliver dygtigere til at integrere teknologien i undervisningen. Herudover tilbydes alle vores elever undervisning i vores makerspace.

Om stillingen
Du vil få en fast stilling som lærer med matematik på mellemtrinnet. Herudover vil det være muligt at supplere med andre fag på mellemtrinnet, hvor du har undervisningserfaring eller interesse. Vi ser gerne, at du har erfaring med undervisning i grundskolen og linjefag eller tilsvarende kompetencer i matematik.

Hvis du derudover har erfaring med undervisning i musik, skal du ikke holde dig tilbage med at sende os en ansøgning.
Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vi søger dig, der
  • Er læreruddannet
  • Har stærke evner inden for klasserumsledelse og kan favne vores mangfoldige elevgruppe
  • Kan reflektere over og forklare dine faglige valg
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har kvalifikationer, lyst og evner til at arbejde i og med inkluderende læringsmiljøer
  • Er rummelig, struktureret og klar til at arbejde i et tæt forpligtende samarbejde

Interesseret?
For yderligere oplysninger eller et besøg på skolen er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Lene Hammerby på 30 34 01 09 eller viceskoleleder Lisbeth Lauersen på 20 29 00 98.

Ansøg nu!
Ansøgningsfristen er den 16. februar, og ansættelsessamtaler afholdes den 18. februar 2026. Ansøgninger modtages kun elektronisk gennem Randers Kommunes hjemmeside og Jobnet.

 





Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce
Annonce