Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lisbjergskolen søger en lærer med stærke relationelle kompetencer og med linjefag i dansk (indskoling) og musik

Brænder du for dansk i indskolingen og er du vild med at undervise i musik? Synes du det lyder spændende med aldersintegrerede storgrupper og samundervisning (Co-teaching)? Så er denne stilling måske noget for dig!

Ansættelsen vil være en fast stilling på 37 timer. Stillingen er med ansættelse pr. 1. marts 2026. 

Din rolle

Vi søger en lærer, der:

  • er uddannet lærer og har linjefag i dansk og musik (HUSK - vedlæg eksamensbevis),
  • kan lide en hverdag med en høj grad af tværfagligt samarbejde med både lærere og pædagoger, højt aktivitetsniveau og stor variation.
  • kan se sig selv i en indskolingsmodel med aldersintegrerede storgrupper, hvor samundervisning/co-teaching, teamsamarbejde og fælles ansvar er grundprincipper,
  • har stærke relationskompetencer og arbejder anerkendende og nysgerrigt i mødet med børn, forældre og kolleger,
  • gerne har erfaring med – eller lyst til at udvikle sig indenfor –samundervisning som pædagogisk tilgang.

Stillingen indeholder dansk i indskolingen, musik og eventuelle øvrige fag efter kompetencer og skema.

Vi tilbyder

  • Et velfungerende indskolingsteam med tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • En arbejdsplads med tydelige værdier, retning og rum for udvikling
  • Mulighed for at arbejde med samundervisning (co-teaching) i praksis – og blive en del af en skole, der tager fælles faglig udvikling alvorligt
  • Et varmt og ambitiøst kollegialt fællesskab
  • Gode rammer for sparring, teamsamarbejde og fælles forberedelse

Om Lisbjergskolen

Lisbjergskolen er en moderne og værdibåret skole med ca. 490 elever og omkring 50 engagerede lærere og pædagoger.
Skolen er præget af et stærkt professionelt fællesskab, hvor vi sætter pris på både faglighed, humor og hinanden.

Vi arbejder ud fra en fælles pædagogisk platform (Jan Tønnesvang - KVASvital), der har fokus på:

  • at “se som barnet”,
  • at skabe rammer for deltagelsesmuligheder,
  • at udvikle vitaliserende miljøer, der styrker både læring og trivsel,
  • at være et fællesskab — både for børn og voksne.

Hos os møder du en medarbejdergruppe, der både vil hinanden og vil noget sammen. Vi værner om en kultur præget af faglig nysgerrighed, kollegial støtte og en stærk teamspirit.

Indskolingen på Lisbjergskolen

Lisbjergskolen er en skole med aldersintegrerede storgrupper i indskolingen. Storgrupperne består af op til 26 børn fra 0.-2.årgang. Når eleverne har dansk og matematik er de på faghold, der er årgangsinddelt. Vi har en stærk tradition for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere.

Du vil blive tilknyttet en storgruppe og et klasseteam og vil blive primær-voksen for nogle af børnene i din storgruppe.

På Lisbjergskolen arbejder vi målrettet med at skabe stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. Fællessamlinger, traditioner, B-uger, madordning (fællesspisning hver dag), produktionsdidaktik og fag som ”hjemmetid” præger skolens hverdag. Skolen arbejder ud fra en fælles pædagogisk platform, hvor vi bl.a. har fokus på den almene dannelse i barnets alsidige og personlige udvikling. Der er et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere om hverdagen i indskolingen i undervisningen og SFO.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Henvendelse vedr. stillingen til indskolingsleder Sidsel Rudbeck Pallesen på mail: sirup@aarhus.dk 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  22-01-2026 12:00
 
Kandidater til samtalerne udvælges fredag d. 23/1-2026. Kandidater, der udvælges til samtale, vil blive ringet op denne fredag.
Ansættelsessamtaler: torsdag d. 29-1 2026 i tidsrummet 15.30-18.30

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning