Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Koordinator til HDU - Frederiksberg Ungdomsskole

Tiltrædelse: 1. januar 2026

Frederiksberg Ungdomsskole søger en engageret og struktureret koordinator til vores HDU-tilbud for nytilkomne unge med anden sproglig baggrund.

Om HDU

Frederiksberg Kommune etablerede pr. 1. august 2023 et heltidstilbud med danskuddannelse under Ungdomsskolen – HDU (heldags dansk uddannelse) – målrettet unge mellem 16 og 18 år. Formålet er at sikre, at nytilkomne unge opnår tilstrækkelige danskkompetencer til at kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse.

Din rolle som koordinator

Du bliver omdrejningspunktet for den daglige drift af HDU-tilbuddet. Det betyder, at du:

  • Koordinerer undervisningen i samarbejde med lærerne og sikrer struktur og kvalitet i forløbene.
  • Motiverer og fastholder de unge i læring og udvikling gennem tæt kontakt og opfølgning.
  • Planlægger brobygningsforløb i samarbejde med ungdomsskoleleder, kommunens DSA-konsulent og UU-vejleder.
  • Samarbejder med eksterne aktører som Center for Integration, bosteder for uledsagede unge, Frederiksberg Familieafdeling og sprogskolen SPEAK.
  • Vejleder kolleger
  • Varetager administrative opgaver, herunder handle- og uddannelsesplaner, mødeindkaldelser og dokumentation.
  • Varetager indskrivningsmøder af nye elever.

Vi tilbyder

  • En central rolle i et meningsfuldt tilbud, der gør en forskel for unge nytilkomne.
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdstid.
  • Et fagligt inspirerende miljø i ungdomsskolens lokaler på Sønderjyllands Allé, Frederiksberg.

Timetal og undervisning

Stillingen kan besættes på 30 eller 37 timer pr. uge:

  • 30 timer: Ren koordinatorrolle uden undervisning.
  • 37 timer: Koordinatorrolle kombineret med undervisning i dansk som andetsprog eller andre fag som matematik, kulturfag eller idræt.
  • Arbejdstiden følger samme principper som på ordinær folkeskole, så du arbejder i skoleuger og har ferie eller afspadsering i de uger hvor eleverne har fri. 

Vi forventer, at du

  • Har solid erfaring med koordinering og administrative opgaver i undervisnings- eller integrationsområdet.
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund som lærer.
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer til både unge og fagpersoner.
  • Har kendskab til dansk som andetsprog og integration af nytilkomne unge (undervisningserfaring er en fordel ved 37 timer).
  • Har erfaring med kommunale procedurer og håndtering af børne- og ungesager.
  • Er struktureret, systematisk og kan bevare overblikket i en kompleks hverdag.

Det er vigtigt, at du har både fagligt og personligt engagement. Du møder de unge med en anerkendende tilgang og ser den enkeltes perspektiv og potentiale.

Om arbejdsstedet

Heltidstilbuddet er placeret på Frederiksberg Ungdomsskole / Tre Falke Skolen, Sønderjyllands Allé 4 og 7, Frederiksberg. Her indgår de unge i et ungemiljø sammen med elever fra 7.–10. klasse.

Løn og ansættelse

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på 30 eller 37 timer ugentligt.

Yderligere oplysninger

Kontakt ungdomsskoleleder Michael Vorkmivo01@frederiksberg.dk eller telefon 28 98 10 81.

Ansøgningsfrist: mandag 24. november kl. 16.00
Ansættelsessamtaler: onsdag 26. november mellem 12.00-16.00
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning