
Marie Mørks Skole søger musik- og billedkunstlærer i et barselsvikariat.
Marie Mørks Skole er en traditionsrig tosporet skole med mottoet: Modig, Munter og Mild.
Skolen blev startet i 1895, og bygger på realskoletanken og Grundtvigs tanker om fællesskab.
Vi har 21 klasser med i alt 500 dygtige elever. Skolen har derudover en ligeså engageret personalegruppe med stærkt samarbejde som fundament for udvikling af en inspirerende skoledag. Nu søger vi en ny kollega til at hjælpe med at drive god skole.
På Marie Mørks Skole prioriterer vi gode vilkår og har derfor sikret både god løn og gode arbejdsvilkår med personalehus, gode kollegaer og højt niveau af tillid til fagprofessionen.
Vi har høje ambitioner på vores elevers vegne og tror på, at høj faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger i de rette rammer.
Jobbet:
Barselsvikariat på 1 år på Danmarks skønneste skole.
Det aktuelle job består af musik- og billedkunstundervisning fra 1.-5. klasse.
Det er nogle skønne og velfungerende klasser med undervisningsparate børn og gode forældregrupper.
Du vil indgå i klasseteam omkring 4. klasse og fagteam omkring musik og billedkunst.
På skolen arbejder vi med deletimer. I musik- og billedkunstundervisningen på 1.- 3. årgang er der 24 elever i undervisningen, men i 4. og 5. klasse, så er der kun 16 elever i musik- og billedkunstundervisningen.
Du vil også indgå – sammen de andre musiklærere – i at spille til morgensang for aldersgruppen 0.-5. klasse.
Vi lægger vægt på, at du:
-er linjefagsuddannet musik- og billedkunstlærer.
-har en naturlig tilgang til dine fag.
-kan skabe motivation og arbejdsglæde.
-har faglige ambitioner på egne og skolens vegne.
-er en konstruktiv teamspiller.
Vi kan tilbyde:
-et spændende arbejde med 55 dygtige medarbejdere og et godt arbejdsmiljø.
-forberedelse der, hvor du er mest inspireret.
-tillidsfuldt samarbejde med ledelsen.
-god løn.
-klassekvotient på 24 elever. Nogle gange delehold med 16 elever.
-spritnyt billedkunstlokale og veludrustet flot musiklokale.
Ansættelse: 76% - pr. 1. januar 2026 – (Hvis fuld tid ønskes, så kan vi også finde en løsning på dette)
Det er et barselsvikariat, der forventes at løbe et kalenderår fra 1. januar 2026 til 31. december 2026. Men med mulighed for mindre forlængelse.
Løn og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist torsdag d. 20. november kl. 24:00
Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 25. november kl. 16:00-18:00 Ansøgningen sendes via email.
Yderligere oplysninger:
Du kan få mere at vide om stillingen ved henvendelse til forstander Henrik Christensen på mail: henrik.christensen@mms.dk eller telefon: 48261005
Yderligere oplysning om skolen finder du på www.mms.dk
Ansøg på e-mail
Del i dit netværk
Marie Mørks Skole
43906011
Milnersvej 1, 3400 Hillerød
3400 Hillerød
LJA-4981
Billedkunst,Musik,Frie- og private grundskoler,Lærer
20-11-2025
Tilbage til søgning



