Ordrup Skole søger en matematiklærer til 5. årgang, som skal følge klassen hele vejen igennem udskolingen, med tiltrædelse 1. januar 2026. Og vi søger en dansklærer til en 6. eller en 7. klasse. Vi leder efter kollegaer, der brænder for undervisning, relationer og samarbejde – og som vil være med til at skabe en skole, hvor alle børn lærer og trives.
Om de to stillinger i udskolingen (6.-9. kl):
I vil indgå i et tæt samarbejde med kolleger i en klasseduo bestående af en dansklærer og en matematiklærer. Der vil være mulighed for at undervise i valghold i billedkunst, tysk, samfundsfag, håndværk/design og naturfag og mange andre fag. Vi prioriterer det gode menneskelige match højt og er åbne for at tilpasse fagkombinationen.
Vi arbejder med Co-Teaching
På Ordrup Skole prioriterer vi Co-Teaching højt. Det betyder, at vi understøtter hinanden, når vi er to voksne i undervisningen – både i praksis og i forberedelsen. Vi har strukturer, der sikrer fælles planlægning, og vi ser Co-Teaching som en nøgle til stærkere samarbejde og bedre udviklingsmuligheder for alle elever.
Vi tilbyder:
- Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
- Skemalagte samarbejdsmøder og fælles planlægning
- En tillidsfuld og nærværende ledelse
- Gode fysiske rammer og engagerede forældre
- Udviklingsmuligheder i et skolevæsen i bevægelse
Vi forventer, at du:
- Har en tydelig faglig profil og er ambitiøs på elevernes vegne
- Er en nærværende klasseleder med blik for fællesskabet
- Bidrager aktivt til teamsamarbejde og kollegial sparring
- Vægter gode relationer til elever, kolleger og forældre
Praktisk info:
Ansøgningsfrist: 16. november kl. 12.00
Ansættelsessamtaler den 19. november efter kl. 14.00, forvent indkaldelse mandag den 17. november.
Tiltrædelse: 1. januar 2026
Kontakt: Skoleleder Martin Steno på 39 98 59 59, viceskoleleder og afdelingsleder for udskolingen Ditte Bach på 39 98 59 59
Ansøg via [Gentofte Kommunes ansøgningssystem]
Straffeattest indhentes ved ansættelse
Ansøg her
Tilbage til søgning




