Vi søger en engageret udskolingslærer, der kan undervise i håndværk og design, matematik, kristendom, natur/teknologi og idræt.
Stillingen er på 37 timer med opstart 1.december 2025
Om skolen
Vorrevangskolen ligger i Aarhus Nord og har ca. 460 elever fordelt på 18 almenklasser og 17 kommunale specialklasser. Vi er ca. 110 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for trivsel, læring og udvikling.
Om stillingen
Du bliver en del af udskolingen og indgår i et tæt samarbejde med dygtige kolleger. Sammen varetager I både de faglige og pædagogiske opgaver – og skaber et stærkt skole-hjem-samarbejde til gavn for eleverne. Stillingen er et barselsvikariat indtil d. 1. oktober 2026 med mulighed for forlængelse.
Vi tilbyder
En arbejdsplads:
- der arbejder professionelt med at lykkes med vores fælles kerneopgave
- med høj faglig udvikling i samarbejde med kollegaer og ledelse
- hvor du møder dygtige og engagerede kolleger
- med et godt arbejdsmiljø, masser af humor og plads til et smil i hverdagen
Alt dette får du på en skøn skole med en masse dejlige elever, som er både dygtige og engagerede.
Din profil:
- Vi forventer at du teamorienteret – men også selvstændig og har respekt for teamets aftaler og spilleregler.
- Har høje faglige ambitioner - og kompetence til at omsætte dem til læring og viden hos eleverne.
- Er samarbejdsorienteret – og ser dette som en betingelse for et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø og skole-/hjemsamarbejde.
- Er kreativ, fleksibel og udviklingsorienteret – og forstår at udnytte mulighederne i skolens struktur til fordel for skolens elever.
- Har mod og lyst til at synliggøre egen praksis i et tæt samarbejde med kolleger og ledelse, samt arbejde med bredere børnefælleskaber.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1/12 2025 - 1/10 2026
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lars Blaabjerg Poulsen på telefon+4530600367.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 22-10-2025
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i den 27./10 25
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning