
Socialrådgiver til socialret og arbejdsskade
Er du erfaren socialrådgiver med stærke kompetencer inden for socialret og arbejdsskadesager?
Vi opnormerer og søger en konsulent til Juridisk Afdeling
Dine opgaver – Sociale sager
Som konsulent i Juridisk Afdeling er dine primære opgave at rådgive og vejlede vores lokale kredse i komplekse socialretlige sager. Det gælder særligt sager, der vedrører sygedagpenge, jobafklaringsforløb, fleksjob, førtidspension og seniorpension. I dit arbejde er der fokus på at støtte op om medlemmerne og vejlede om gældende regler og processer, herunder afklaring af muligheder for forsørgelse. Vi bistår også i med at klage over afgørelser til Ankestyrelsen.
Du skal også rådgive i sager, der vedrører Rammeaftalen om det sociale kapitel, aftalebaserede job på særlige vilkår og fravær af familiemæssige årsager. Her indgår også vejledning om samspillet mellem tabt arbejdsfortjeneste og ansættelsesretlige bestemmelser.
Rådgivningen foregår som udgangspunkt via telefon, mail og onlinemøder. I særligt komplekse eller følsomme sager kan du dog have direkte kontakt med medlemmet og deltager f.eks. i møder med jobcentret.
Ud over den direkte rådgivning skal du også formidle lovgivning og praksis inden for det sociale område – både skriftligt og i forbindelse med undervisning på kurser, møder og sagsbehandleruddannelsen. Der vil også være opgaver i interne og eksterne arbejdsgrupper, hvor du bidrager med din faglige viden og erfaring.
Dine opgaver - Arbejdsskadesager
Du vil indgå i arbejdet med behandling af arbejdsskadesager – både ulykkessager og erhvervssygdomme. Her har du direkte kontakt med medlemmet og følger sagen fra start til slut.
Vi ser gerne, at du har erfaring med sagsbehandling af arbejdsskader – men har du ikke det, er det vigtigt, at du har interesse og motivation for at lære området grundigt at kende.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet socialrådgiver, jurist eller lignende relevant uddannelse
- Har flere års erfaring med socialretlige sager
- Gerne har erfaring fra en fagforening, pensions- eller forsikringsbranchen eller fra et jobcenter
- Har kendskab til – eller interesse for at lære – sagsbehandling af arbejdsskadesager
- Er velorienteret om kommende ændringer på beskæftigelsesområdet
- Har erfaring med og forståelse for arbejdet i en politisk ledet interesseorganisation
- Er en stærk kommunikator – både skriftligt og mundtligt
- Kan analysere, vurdere og formidle komplekse problemstillinger
- Formår at skabe konstruktive relationer og god kontakt til medlemmer og lokale kredse
- Trives i et miljø, der kræver selvstændighed, initiativ, samarbejde – og godt humør
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en fagligt stærk juridisk afdeling med engagerede kollegaer, som brænder for at gøre en forskel for medlemmerne. Vi tilbyder et selvstændigt og meningsfuldt arbejde med høj grad af faglighed, ansvar og fleksibilitet.
En arbejdsplads i hjertet af København med attraktive løn- og ansættelsesvilkår.
Vilkår
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. december 2025.
Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og konsulentklubben i sekretariatet. Lønindplacering sker efter det kommunale lønsystem ud fra kvalifikationer og erfaring.
I ansættelsen indgår en arbejdsgiverbetalt PFA på 17,3 %. Arbejdstiden er tilrettelagt ud fra 37 timer ugentligt. Vi har 6 ugers ferie. Der mulighed for at aftale op 39 timers arbejdsuge og optjene til 12 ekstra feriedage.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte juridisk chef og advokat Camilla Bengtson på mail cab@dlf.org eller telefon 28 18 39 23, eller socialrådgiver, Susanne Brodt på mail: sus@dlf.org eller 3369 6478
Vi skal modtage din ansøgning og CV senest fredag den 17. oktober 2025.
Vi forventer at afholde første runde samtaler torsdag den 23. oktober 2025 og anden runde samtaler mandag den 28. oktober 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansøg her
Del i dit netværk
Danmarks Lærerforening
Vandkunsten 12,
1467 Indre By
LJA-4608
Øvrige Job
17-10-2025 09:54
Tilbage til søgning