Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lærer søges til Fønix (gruppeordning) på Dyssegårdsskolen

Dyssegårdsskolen søger en dygtig og engageret lærer, som kan være en fast del af vores team i Fønix.

Gruppeordningen er et indskolings- og mellemtrinstilbud til normalt begavede elever med ADHD /opmærksomhedsvanskeligheder. Eleverne kan have andre komorbide tilstande såsom dysleksi, specifikke indlæringsvanskeligheder, tale/høre vanskeligheder eller tillægsdiagnoser inden for autismespektret samt OCD og Tourettes syndrom i tilknytning til deres ADHD.

Vi tilbyder eleverne et trygt, skærmet og udviklende læringsmiljø, som tager udgangspunkt i elevens faglige, sociale og personlige behov og potentiale. Det gør vi blandt andet gennem positivt relationsarbejdet. Eleverne får mulighed for læring i et roligt miljø, og fælles for alle elever er et behov for struktur, tydelighed og genkendelighed, og vi tilstræber derfor en forudsigelig og struktureret skoledag i en behagelig atmosfære.

Vi anvender forskellige metoder og tilgange, der alle baserer sig på den anerkendende tilgang og neuropsykologisk viden, ICDP og der tages altid udgangspunkt i den enkelte elev. Skoletilbuddet er et heldagstilbud med åbningstider fra 7.15 – 17.00, og det er normeret til 12 elever fra 0. – 4. klasse.

Personalegruppen består af 3 pædagoger og 3 lærere med en specialiseret viden om og erfaring med elever med ADHD/opmærksomhedsvanskeligheder. Der sker løbende kompetenceudvikling og supervision af personalet, så de til enhver tid er kvalificerede til at møde gruppeordningens elever med de behov og udfordringer, de har.

Stillingen vil som udgangspunkt være 37 timer.

Vi forventer, at

  • du er læreruddannet og har erfaring med/uddannelse inden for det specialiserede område
  • du lægger vægt på og evner at tage udgangspunkt i barnets perspektiv i din daglige praksis
  • du kan omsætte barnets perspektiv i samarbejdet med kolleger, forældre og øvrige relevante samarbejdspartnere
  • du har et ressourceorienteret børnesyn, som tydeligt afspejler sig i dit daglige arbejde
  • du er robust og kan arbejde i mange og skiftende arenaer

Som lærer i Fønix skal du både kunne varetage social- og specialpædagogiske opgaver. Vi forventer, at du kender til at arbejde forebyggende med børn, men også, at du kan håndtere de mange akutte situationer, der kan opstå i løbet af en skoledag. Dine opgaver kan fx være:

  • at støtte elever i et struktureret og forudsigeligt læringsmiljø
  • opgaver relateret til børnenes personlige, sociale og faglige trivsel på skolen, herunder omsorg, kontakt og udvikling af børnenes muligheder for at deltage i fællesskaber i frikvartererne, i fritiden og i undervisningen
  • sparring med teamet/supervisions team om og deltagelse i konkrete forløb, som retter sig udvikling af fællesskab som understøtter udviklingen af elevers sociale og personlige kompetencer
  • at koordinere netværksmøder, være tovholder og udarbejde handleplaner

Ansøgningsproces:

Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte: Skoleleder Lene Hjorth leeh@gentofte.dk på tlf. 39985550.

Vi afholder løbende samtaler.

Øvrige informationer:

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på skoleområdet skal indhentes børne- og straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.





Ansøg her





Tilbage til søgning