Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Skoleleder til Strandmølleskolen


Om Strandmølleskolen

Strandmølleskolen er en visionær og moderne forældrestyret privatskole beliggende i hjertet af Assens med en traditionsrig historie og rødder helt tilbage fra 1878. Skolen ligger tæt på skov og strand med hjerterum og plads til 350 elever fra 0.-9. klasse.

Skolen har pt. ca. 40 ansatte, inkl. lærere, pædagoger og teknisk/administrativt personale. Der er 310 elever samt en stor dækning i skoledistriktet på indskoling for det kommende år. Strandmølleskolen er en særdeles attraktiv skole for skolesøgende familier i og omkring Assens. Skolen har også en SFO, som hører under det samlede ledelsesområde.

Strandmølleskolen har en tydelig profil. Den indeholder en undersøgende og eksperimenterende tilgang til læring, kommunikation og performance, innovation og entreprenørskab, globalisering, mangfoldighed og bæredygtighed.

Skolens fundament hviler på åbenhed og demokrati, og ønsker at udvikle eleverne til hele mennesker – dannede, fagligt og socialt kompetente og nysgerrige på livet. Eleverne mødes med høj faglig kvalitet, en dedikeret og ambitiøs pædagogisk stab – og med fokus på trivsel og dannelse. Tolerance og ligeværd skaber socialt kompetente og rummelige mennesker. Det skal være både lærerigt, sjovt, trygt og udfordrende at gå i skole.

På Strandmølleskolen får det enkelte barn mulighed for at udvikle sig individuelt, samtidig med at eleven lærer at begå sig i fællesskabet. Alle møder hinanden med nysgerrighed, ordentlig adfærd og tale. Høj faglighed kombineres med nytænkning og kreativitet i såvel de faglige discipliner som i de musiske og kreative fag.

Tæt dialog og involvering sikrer et tillidsbaseret og åbent samarbejde mellem skole og hjem. Strandmølleskolen er forældrestyret og hånd i hånd åbner vi op for hver enkelt elevs potentiale, trivsel, læring og bidrag til fællesskabet.

Skolen søger ny leder til tiltrædelse pr. 1. september, 2025 eller snarest derefter.

Hovedopgaver for den nye skoleleder

  • Helt overordnet, konsolidering men samtidig løbende udvikle skolen i tæt samarbejde med bestyrelse, forældre og ansatte. Der er gennemført et visionsprojekt på skolen, hvor én af opgaverne bliver at sikre gennemførelse af delprojekter herfra. Blandt andet er Strandmølleskolen udtaget til forsøgsordningen med skolemad
  • Positionering/differentiering og formidling af Strandmølleskolen som et stærkt tilbud til børn og unge i lokalområdet, med særlig fokus på faglighed og trivsel. Værne om den ”lille skole” ikke mindst
  • Bevare og løbende udvikle den ånd der præger Strandmølleskolen, herunder sikre at gensidig respekt og disciplin fortsat skaber de rammer, der sikrer udvikling og trivsel for såvel skolens elever samt ansatte
  • Lede og udvikle et engageret og ambitiøst personale i en hverdag præget af faglighed, samarbejde og arbejdsglæde
  • Fastholde en god elevsøgning med en løbende stillingtagen til optag
  • Stærk styring – og sikring – af Strandmølleskolens administration & økonomi
  • Sikre, at Strandmølleskolen til stadighed udvikler sin pædagogiske profil, via stærke netværk til det skolepolitiske, interessenter og til andre relevante skoler i øvrigt
  • Sikre god kontakt til og dialog med det lokalpolitiske miljø/kommunale relationer især

Arbejdsområder

Dagligdagens opgaver for skolederen på Strandmølleskolen vil være:

  • at varetage den daglige overordnede ledelse af skolens drift og udvikling
  • at være et synligt omdrejningspunkt for elever, ansatte, bestyrelse og forældre
  • at være en stærk partner for bestyrelsen og af egen kraft udvikle og bringe relevante beslutningsoplæg til drøftelse og godkendelse
  • at skabe tydelige rammer og retning for skolens ansatte, elever og forældre
  • at lede og videreudvikle personalet, samt løbende sikre motivation, begejstring og arbejdsglæde
  • at udøve professionel ledelse især i krævende situationer/dilemmaer

Personlige egenskaber

Dine personlige egenskaber kendetegnes ved, at du:

  • Er udadvendt og imødekommende overfor elever, personale og forældre men samtidig professionel i dit lederskab
  • Evner at møde børn i øjenhøjde og skabe engagement, tryghed og følgeskab blandt skolens elever
  • Udstråler en naturlig og troværdig ledelsesautoritet og evner at skabe tillid og positive relationer
  • Er relations-kompetent med naturlig gennemslagskraft
  • Er en god kommunikator i såvel små som store forsamlinger og udtrykker klar retning samt forventninger
  • Går foran som et godt eksempel i tanke og handling
  • Er strategisk tænkende – og praktisk anlagt
  • Kan bevare det store overblik – også i pressede situationer - samt kan og vil selv dykke ned i detaljen, når det er påkrævet
  • Er en empatisk problemløser med handlekraft og empati såvel internt som eksternt
  • En dygtig teamspiller & coach

Faglige egenskaber

Den person, vi søger, er både personligt og fagligt velfunderet. Fagligt fremhæves følgende kvalifikationer:

  • Solid ledelseserfaring fra privatskole eller kommunal skole
  • Lederuddannelse eller tilsvarende uddannelse
  • Erfaring med ledelse og udvikling af ansatte
  • Godt kendskab til daglige driftsopgaver på en privatskole
  • God erfaring med situationsbestemt ledelse med en naturlig præference for uddelegering af ansvar og opgaver samt selv tage fat, når det er påkrævet
  • God erfaring med klar forventningsafstemning og konfliktløsning i samarbejde med alle relevante interessenter; elever og deres forældre, bestyrelse og ansatte
  • Har indsigt i og erfaring med økonomisk styring og ledelse
  • Erfaring med projektudvikling og -ledelse vil være en klar fordel
  • Erfaring med at opbygge og vedligeholde netværk med samarbejdspartnere i kommune, relevante skoler samt øvrige eksterne interessenter

Strandmølleskolen tilbyder

Et udfordrende og spændende lederjob med stor indflydelse på Strandmølleskolens funktion, vision og udvikling samt:

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En veldrevet skole med en sund økonomi
  • En dygtig, engageret og loyal medarbejderstab, der udviser begejstring for skole
  • En skole med gode faciliteter med central og attraktiv beliggenhed
  • En skole med et godt ry og stærk lokal opbakning
  • En positiv og velfungerende bestyrelse, som bakker op om skole og ledelse
  • En skole, som indeholder rigtig mange muligheder for fortsat spændende udvikling

Det er en fordel, hvis den kommende skoleleder har lyst til at blive en aktiv del af lokalsamfundet omkring Assens.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Tiltrædelse: Den 1. september 2025 eller snarest derefter.

Vi ser frem til at modtage din kvalificerede ansøgning og et detaljeret CV.

Send ansøgning, CV og relevante bilag som en PDF eller Word-fil på mail til job2502@bogetorp.com senest søndag den 3. august 2025. Vi gør i øvrigt opmærksom på, at kandidater løbende kaldes til samtale. Der vil være mulighed for at besøge skolen efter nærmere aftale med Bøgetorp.

Få yderligere informationer om stillingen hos Bøgetorp. Kontakt partner, Leo Bøgeholm Madsen på 5299 0727, partner, John Ungermand på 2030 8058 eller seniorkonsulent Poul H. Pedersen på 2292 5150.



🕑 Fuldtid  |  Assens  |  03-08-2025 09:32


Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed
Strandmølleskolen
CVR
61861513
Arbejdssted
Damgade 34
5610 Assens
Kviknummer
LJA-3625
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
03-08-2025 09:32



Tilbage til søgning

Virksomhed
Strandmølleskolen
CVR
61861513
Arbejdssted
Damgade 34
5610 Assens
Kviknummer
LJA-3625
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
03-08-2025 09:32