Om jobbet:
Du får de fleste timer på 5.årgang og afhængig af din profil kobles der relevante fag på. Der er tale om et barselsvikariat med mulighed for nedsat tid til ca. 85%. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025.
Din profil:
Dansk, Kristendom, NT samt gerne Billedkunst eller Håndværk og Design på mellemtrinnet
- Du er god til at skabe positive relationer og møder andre med positive og høje forventninger
- Du er struktureret i din klasseledelse og er tydelig og opsøgende overfor dine elever
- Du har gode kommunikative evner og har erfaringer med samarbejde med kollegaer såvel som forældre
- Du er nysgerrig og interesseret i at indgå i udviklingen af læringsfælleskaber
Vi lægger desuden vægt på, at du er åben og imødekommende. Derudover er det vigtigt for os, at du som lærer er bevidst om dine lærerkompetencer og ved, hvornår du bringer din relationskompetence, din klasseledelseskompetence og din faglige og didaktiske kompetence i spil.
Du er god til at samarbejde med både kolleger, elever og forældre. Som person er du nysgerrig og reflekteret, og du kan bringe din teoretiske og praktiske ballast i spil til gavn for elevernes faglige og personlige trivsel og udvikling.
Derfor skal du vælge os:
Frederiksbjerg Skole ligger i en central og attraktiv del af Aarhus midtby. Her har 820 børn og ca. 100 ledere og medarbejdere en aktiv hverdag.
Skolen er det naturlige førstevalg for størstedelen af lokalområdets børn, ligesom der er stor efterspørgsel efter skolen fra børn udefra. Det er ikke uden grund. Frederiksbjerg skole blev indviet i 2016 og er indrettet med faglokaler, loungeområder, formidlingstrapper og klatrevægge understøtter skolens pædagogik og didaktik. Skolen har et stærkt bevægelses-DNA og er indrettet med 100 forskellige bevægelsesmuligheder. Du kan få et indblik i skolens indretning og pædagogik her: Om skolen (aarhus.dk).
Skolen har tre afdelinger med hver sin pædagogiske leder. Indskolingen, hvor vi arbejder efter KRAI-principperne (Kompetencebestemt Rullende Aldersintegreret Indskoling), mellemtrinnet, hvor vi arbejder med fagklynger, samt udskolingen, hvor vi har linjeklasser som eleverne tilvælger efter interesse. Du kan få en introduktion til de tre afdelinger her: Sådan underviser vi (aarhus.dk).
Skolens aktive udearealer og store terrasser inddrages i leg og undervisning. De inviterer samtidig til et tæt samspil med lokalområdets beboere, som benytter skolens faciliteter. Skolen bruger byens og lokalområdets tilbud – idrætsfaciliteter, svømmehal mv. Skolen ligger tæt ved skov og strand, så på mange måder er Frederiksbjerg skole en landsbyskole i midtbyen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Anders Sloth Juul 2489 9338.
Yderligere information findes på skolens hjemmeside.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 19. juni 2025
Vi forventer, at 1. samtale finder sted 23. juni 2025.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning