Brænder du for at tænde gnisten hos unge mennesker? Er du god til at formidle komplekse emner inden for matematik og naturfag, så det giver mening – og endda er sjovt? Så er det dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret og fagligt stærk lærer til en fast stilling i udskolingen.
Om jobbet og opgaverneDu bliver en del af et dynamisk årgangsteam, hvor du hovedsageligt skal undervise i matematik og naturfag for vores ældste elever.
Herudover skal du have naturfag i skolens erhvervsklasse, hvor du har mulighed for at arbejde mere praksisfagligt med færre elever, og hvor undervisningen er tilrettelagt med fokus på konkrete anvendelser og hands-on læring.
Vi har i flere år sat fokus på den gode naturfagsundervisning, og som et nyt tiltag får hver udskolingsårgang sin egen naturfagsdag i skemaet. Dette betyder, at fysik, biologi og geografi arbejder tæt sammen, hvilket åbner dørene for mere undersøgende og tværfaglig undervisning. Du får en unik mulighed for at være med til at forme og udvikle naturfagene på skolen.
Stillingen er med start 1. august 2025 eller snarest derefter.
Vores forventninger til digDin Profil – Du er måske den vi leder efter, hvis du...
- Er læreruddannet og har de faglige kvalifikationer til at undervise i matematik og naturfag på udskolings niveau.
- Er fagligt stærk og formår at skabe gode relationer til eleverne.
- Tager ansvar for elevernes trivsel og læring, og ser hver elevs potentiale.
- Bidrager aktivt til det professionelle læringsfællesskab og gerne deler din viden og dine erfaringer.
- Brænder for at gøre en forskel i unge menneskers liv og inspirere dem til at lære.
Hos Hedensted Skole bliver du en del af en velfungerende skole med stor forældreopbakning. Vi tror på stærke fællesskaber, både for elever og medarbejdere.
- Alle lærere og pædagoger er en del af et årgangsteam med tæt samarbejde om elevernes faglige og sociale udvikling. I har jeres eget teamlokale, og du har din egen arbejdsplads.
- Vi vægter nysgerrighed, trivsel og fællesskab højt, og arbejder hver dag for at skabe trygge rammer og sikre elevernes læring.
- Vi vil gerne være kendte for at have fokus på elevernes læring og trivsel, en anerkendende tilgang til alle, et stærkt teamsamarbejde, godt forældresamarbejde og en åbenhed for fornyelse.
- Hedensted Kommunes værdier er ansvar, dialog og udvikling, som passer godt på vores skole.
- Du vil træde ind på en lys og venlig skole med et nyindrettet Makerspace og nye inspirerende udearealer på vej. Du vil opleve en stille og rolig skole med en god omgangstone.
- Hedensted Skole ligger centralt i Hedensted by, tæt på tog, bus og E45.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Vil du vide mere eller besøge os?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at få et bedre indblik i hverdagen på Hedensted Skole, så er du meget velkommen til at kontakte:
- Skoleleder Vibeke Ancker på telefon: 30 36 12 64 / 75 89 11 22.
- Afdelingsleder Camilla M. Frandsen på telefon: 29 11 11 05 / 75 89 11 22.
Vi glæder os til at høre fra dig.
AnsøgningVi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet CV, eksamensbevis og relevante udtalelser.
Ansøgningsfristen er den 12. juni 2025. Vi afholder samtaler den 18. juni 2025.
Er du klar til at gøre en forskel? Send din ansøgning i dag!
Om osHedensted Skole er en afdelingsopdelt skole med ca. 825 elever og 80 engagerede ansatte. Vi er et sted, hvor elever trives og lærer, og hvor medarbejdere kan udvikle sig. Vi implementerer aktivt Hedensted Kommunes nye Skolepolitik, som harmonerer perfekt med vores egne værdier.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning