
Matematiklærer til indskolingen - Kompetencecenteret Grønnevang Skole (KCG)
Om Kompetencecenter Grønnevang
KCG er en del af Grønnevang Skole og har ca. 100 elever i to specialklasserækker. Den ene klasserække er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, den anden for elever med tale-læse-sprog-vanskeligheder.
KCG står for en specialpædagogisk praksis, som udspringer af stor faglig viden, erfaring og engagement inden for tale-, læse- og sprogområdet og inden for hele det specialpædagogiske felt.
Hverdagen er kendetegnet ved et tæt samarbejde mellem kompetencecentrets lærere, pædagoger, logopæder og ergoterapeut og desuden et tæt team-samarbejde om undervisningsopgaven.
Vi har fokus på en mentaliserende tilgang til elever og kolleger og underviser efter Co-teachingprincipper.
I praksis vil et lærerskema typisk være en kombination af fagtimer og Co-teachingtimer, ligesom der herudover kan være opgaver og funktioner, der tager udgangspunkt i den enkeltes interesser og kompetencer.
Om Grønnevang Skole
Grønnevang Skole ligger på flere matrikler og er både i KCG og i almenskolen opdelt i 0. til 5. årgang og 6. til 9. årgang. Det understøtter vores mulighed for at skabe et specialiseret børne- og ungemiljø. Vi har samlet omkring 750 elever.
Grønnevang Skole ligger i Hillerød i naturskønne og åbne omgivelser nær St. Dyrehave og med gode offentlige transportforbindelser. Der er et godt kollegialt miljø, hvor vi glæder os til at tage imod dig.
Grønnevang Skole er en spændende arbejdsplads med mange udviklingsmuligheder. Vi er optagede af at udvikle god fælles praksis gennem fokus på bl.a. supervision, teamudvikling og ledelse tæt på.
Grønnevang Skole har desuden særligt fokus på et tæt og inkluderende samarbejde mellem almen- og specialklasser.
Vi ønsker os en lærer, der
- Har et resursesyn på vores elever, vores kolleger og os selv, og hvor refleksion over egen og andres praksis er en selvfølge
- Har kompetencer og lyst til at arbejde med specialpædagogiske læringsforløb i flere fag, og som vil være en del af et stærkt fagligt miljø
- Har en praksis, der tager udgangspunkt i eleverne, og som målrettet og sammen med de øvrige voksne kan arbejde helhedsorienteret og lede både hele klassen og den enkelte elev på vej i faglig, social og personlig udvikling
- Er uddannet lærer - gerne med specialpædagogik på linje eller anden specialpædagogisk efteruddannelse
- Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men deltid kan også komme på tale.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et fagligt spændende og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for at arbejde fokuseret og i dybden med de enkelte børn og fællesskabet i et tæt samarbejde med engagerede og dedikerede kolleger.
Vi tilbyder et indskolingsteam, hvor man hjælper og støtter hinanden i hverdagen i et fagligt miljø, som understøttes af løbende interne kurser og oplæg for det samlede KCG og Grønnevang Skole som helhed.
Yderligere oplysninger
Kontakt afdelingsleder i indskolingen, Charlotte Mølgård Nielsen, på telefon 72 32 73 65 / mail chani@hillerod.dk eller afdelingsleder i KCG-udskoling, Signe Gylling, på telefon 72 32 73 60 / mail siggy@hillerod.dk for at høre mere om vores spændende arbejdsplads, arbejdsopgaverne i KCG og de kompetente teams, du kan blive en del af.
Når du sender din ansøgning, skal den sendes elektronisk, og der skal indgå CV, relevante eksamensbeviser og relevante udtalelser.
Der indhentes straffeattest og børneattest inden ansættelse. Der vil desuden blive indhentet reference fra tidligere arbejdsgiver efter aftale.
Lønfastsættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Mandag den 16. februar 2026, kl. 10.00.
Ansættelsessamtaler
afholdes i uge 8 eller 9.
Hvornår
Der er tale om en fuldtidsstilling med opstart 1. april 2026 eller gerne før.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøg her
Del i dit netværk
Grønnevang Skole
29189366
Jespervej 148
3400 Hillerød
LJA-5904
Matematik,Lærer,Specialpædagogik
16-02-2026
Tilbage til søgning



