Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Skoleleder til Frederikssund Private Realskole


Skoleleder til Frederikssund Private Realskole

Vores skoleleder gennem 25 år har fået nyt job som bestyrelsesformand for foreningen Danmarks Private Skoler. Det åbner en enestående mulighed for dig, der vil stå i spidsen for en af landets største og ældste privatskoler. Hos os får du både et solidt fundament og mulighed for at være med til at udvikle næste kapitel – med elevernes læring, trivsel og fællesskab som kompas.

Frederikssund Private Realskole er en veldrevet skole med sund økonomi, stærke traditioner, høj faglighed, kompetent personale og engagerede forældre. Vi har fokus på elevernes trivsel, og vi har en bred vifte af tiltag, der er med til at sikre, at alle kan være en del af fællesskabet. Der går 760+ elever i 0.–9. klasse på skolen, ligesom vi har egen SFO.

Vi tilbyder:

  • En skole, der vægter ordentlighed, et godt fællesskab og trivsel
  • En veldrevet skole med en sund økonomi
  • En engageret og fagligt dygtig personalegruppe
  • Et tæt samarbejde med en aktiv bestyrelse og et velfungerende forældrerepræsentantskab
  • Et stærkt ledelsesteam, der vil lykkes sammen: Bestående af dig som skoleleder, en viceskoleleder og tre afdelingsledere.

Vi ønsker os en skoleleder, der:

  • Er synlig og nærværende i hverdagen
  • Er inddragende og kommunikerer tydeligt
  • Er lyttende og god til at skabe relationer
  • Ønsker at motivere og skabe engagement
  • Er handlekraftig og beslutningsdygtig
  • Har hjertet med i arbejdet med børn og unges læring, trivsel og udvikling
  • Tager ansvar og beslutninger med omtanke

Dine primære ansvarsområder:

  • Drift, økonomi og budget med ordentlighed og overblik
  • Daglig ledelse og udvikling af skolens personale
  • Tillidsfuldt samarbejde med forældre, bestyrelse og eksterne partnere
  • Drive skolens strategiske retning og pædagogiske udvikling
  • Fastholde høj faglighed, trivsel og fællesskab på tværs af årgange
  • Værne om skolens ånd og traditioner, men med plads til at skabe tidssvarende fornyelse

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund - fx lærer eller anden pædagogisk uddannelse
  • Har en lederuddannelse og/eller flere års erfaring med skoleledelse
  • Har stærke kompetencer inden for ledelse og pædagogisk udvikling
  • Har gode samarbejdsevner, en inkluderende ledelsesstil og mod til at beslutte med omtanke
  • Er god til at tænke strategisk og fastlægge visioner

Mere information:
Hvis du har lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand, Mette Alsted Schøbel, på telefon 60 37 68 91 eller viceskoleleder Hans-Henrik Hulgaard på telefon 47 37 17 00.
Vi viser meget gerne skolen frem, og vi håber, at du har lyst til at kigge forbi, inden du sender en ansøgning. Du kan finde informationer om skolen på www.frederikssundprivaterealskole.dk

Ansøgning og CV sendes til bestyrelsesformand, Mette Alsted Schøbel, på mail: formand@fpr.nu - skriv ’ansøgning’ i emnefeltet. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Ansøgningsfrist d. 30-11-2025.

Ansættelsen sker i henhold til Organisationsaftalen for ledere ved frie grundskoler mv. samt Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation/CO10. 

Lønnen forhandles i intervallet kr. 559.415 til kr. 739.996 (aktuelt niveau). Det er desuden muligt at forhandle engangsvederlag efter gældende regler. Der er fuldt arbejdsgiverbetalt pension på 17,3 %.



🕑 Fuldtid  |  Frederikssund  |  30-11-2025 23:00


Ansøg her

Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed
Frederikssund Private Realskole
CVR
59618628
Arbejdssted
Tværstræde 16-18
3600 Frederikssund
Kviknummer
LJA-4990
Fag
Frie- og private grundskoler,Ledelse
Ansøgningsfrist
30-11-2025 23:00



Tilbage til søgning

Virksomhed
Frederikssund Private Realskole
CVR
59618628
Arbejdssted
Tværstræde 16-18
3600 Frederikssund
Kviknummer
LJA-4990
Fag
Frie- og private grundskoler,Ledelse
Ansøgningsfrist
30-11-2025 23:00