Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce

Begejstrede lærere søges til Højelse skole


Selvfølgelig kan det være lidt op ad bakke at møde 6.B kl. 8 mandag morgen. Og naturligvis er du ikke enig i alt, der sker på din skole. Men leder du efter et sted, hvor du hver dag bliver mødt med begejstring og imødekommenhed fra både børn, kolleger og forældre, skulle du komme en tur forbi Højelse Skole.

Lige nu søger vi to nye lærere:

En fast stilling og et barselsvikariat, der kan blive til en fast stilling.

Hvis din fagkombination omfatter matematik i indskolingen og/eller udskolingen, håndværk/design, kristendom og resursetimer, passer det perfekt. Men vi vil gå langt for at få det til at gå op, hvis vi bliver begejstrede for hinanden.

Du får stor frihed til at planlægge din undervisning og forberedelse. Du får også et team af kolleger, der er 100 % med på, at den fedeste skole er den med plads til faglig og didaktisk forskellighed. Vores elever er (som regel) motiverede, engagerede og åbne for dine ideer. Og du kommer til at møde interesserede forældre, der med begejstring bakker op om skolens aktiviteter.

Er det for meget?

Al den begejstring lyder lidt old-school, siger du måske. Men var det ikke netop det, du ledte efter, da du besluttede at blive lærer? Følelsen af, at din indsats bliver modtaget med glæde og gør forskel. At dit faglige og menneskelige engagement skaber resultater, der er værd at fejre. At dine ideer og lyst til at eksperimentere får plads til at udfolde sig.

Fx har vi gennem 4 år arbejdet med en legende tilgang til læring (Play@Heart). Det kan du læse mere om her: https://playful-learning.dk/playheart/.

Som du kan forstå, er vi ikke bange for at lade begejstringen løbe af med os. Tværtimod. Hvis du vil forandre din og dine elevers verden, har du fundet et godt sted at starte. Vi er en folkeskole som alle andre, men vi er det på vores måde. Det kan du læse mere om i Vores fundament på hoejelseskole.dk.

Om Højelse Skole

Vores dejlige skole ligger 30 minutter fra København og Roskilde i et naturskønt område i det nordlige Køge. Du får 26 dygtige og imødekommende lærerkolleger, der glæder sig til at begejstre 280 søde og motiverede elever sammen med dig.

Vi hører fra dig, ikke?

Har du brug for en uforpligtende snak, før du sender en ansøgning, så ring direkte til skoleleder Tommy Brun Larsen på 27130280 eller viceskoleleder Neel Andersen på 23996608. Vil du gerne se skolen og finde ud af, om al den begejstring har hold i virkeligheden, finder vi også ud af det.

Vil du hellere have et lærer- eller medarbejderperspektiv, er du også velkommen til at ringe til vores tillidsrepræsentant Rikke Harling på mobilnummer 22677060, eller til lærer Irene Koza på mobilnummer 23965625.

Samtalerne afholdes løbende i uge 20 - 24 med tiltrædelse den 1. august 2024. Vi ansætter, når vi finder det gode match.

Ansøgningsfrist senest den 2.6.2024.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.


Ansøgningsfrist:
3. juni 2024
kl.: 00:00
Ansættelse:
1. august 2024


🕑 Fuldtid  |  Lille Skensved  |  2024-06-03 15:22:00

Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
Køge kommune.
Arbejdssted
Baunebjergvej 1 C,
4623 Lille Skensved
Kviknummer
LJA-1301
Fag
Håndværk og design,Matematik,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
03-06-2024 15:22



Retur til søgning

Annonce

Virksomhed
Køge kommune.
Arbejdssted
Baunebjergvej 1 C,
4623 Lille Skensved
Kviknummer
LJA-1301
Fag
Håndværk og design,Matematik,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
03-06-2024 15:22