Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Herlev Privatskole søger matematiklærer til udskolingen


Herlev Privatskole søger pr. 1/8 en lærer til matematik i udskolingen

Er du faglig kompetent i ovenstående fag, og ønsker du at arbejde på en privatskole, hvor hverdagen er præget af høj faglighed og en læringsparat elevgruppe? Kan du samtidig se dig selv i nøgleord som ansvarlighed, selvstændighed, gensidig respekt samt nære, humanistiske værdier, traditioner og et tæt kollega- og forældresamarbejde? Så har vi jobbet til dig!

 

Om skolen

Herlev Privatskole er en eftertragtet skole med ét spor, 240 dejlige elever, 30 medarbejdere og selvstændig SFO til og med 3. klasse. Vi har mange traditioner og en kultur, hvor vi vægter god opførsel og ansvarlighed hos eleverne, og vi har en tæt relation til dem og deres forældre. Herlev Privatskole er en skole, som forældrene vælger ud fra ønsket om god trivsel, tydelige rammer og høj faglighed.

 

Kvalifikationer

Du er uddannet lærer eller tilsvarende og kan undervise i primært matematik, men også gerne idræt og/eller biologi og evt. andre fag.

 

Vi tilbyder

Du vil komme til at arbejde sammen med en synlig ledelse og dygtige, engagerede, hjælpsomme og glade kollegaer, hvor du har stor indflydelse på planlægning og udvikling af egen praksis. Du vil opleve en elevgruppe, hvor læring og det faglige er i fokus, og hvor eleverne lærer at tage ansvar og passe på hinanden.

 

Skolen har gode rammer og mulighed for udvikling, bl.a. med kursustilbud/efteruddannelse og adgang til ønskede undervisningsmaterialer, både digitalt og analogt. Skolens naturfagslokale er netop blevet ombygget og renoveret, så det i dag fremstår helt nyt med moderne faciliteter.

 

Ansatte på Herlev Privatskole har fleksibel tilstedeværelse, PC og egen arbejdsstation, og vi har i fællesskab udarbejdet en lokal lønaftale, der tilgodeser kvalifikationer og funktioner. Ansættelse sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC.

 

 

Yderligere oplysninger kan fås hos skoleleder Pernille Ulrich Jensen eller viceskoleleder Inge-Birthe Nielsen på tlf. 44 57 94 94.  

 

Send din ansøgning til kontor@herlevprivatskole.dk eller til Herlev Privatskole, Gl. Klausdalsbrovej 500, 2730 Herlev senest onsdag d. 15. maj. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.



🕑 Fuldtid  |  Herlev  |  2024-05-15 23:00:00

Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed
Herlev Privatskole
CVR
85372513
Arbejdssted
Gammel Klausdalsbrovej 500
2730 Herlev
Kviknummer
LJA-1210
Fag
Matematik,Frie- og private grundskoler,Lærer
Ansøgningsfrist
15-05-2024 23:00



Retur til søgning

Virksomhed
Herlev Privatskole
CVR
85372513
Arbejdssted
Gammel Klausdalsbrovej 500
2730 Herlev
Kviknummer
LJA-1210
Fag
Matematik,Frie- og private grundskoler,Lærer
Ansøgningsfrist
15-05-2024 23:00