Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Tysklærer til udskolingen på N. Zahles Gymnasieskoles grundskole


ZAHLES GYMNASIESKOLES grundskole søger en lærer med linjefag i tysk, gerne kombineret med matematik eller historie.

Stillingen er en fastansættelse på fuld tid med ansættelse fra den 1.8.2026. Mulighed for ansættelse på nedsat tid.

Vi søger en fagligt dygtig og engageret tysklærer til vores udskoling. Udskolingen begynder hos os på 6. årgang.

Vi ønsker en lærer, der er en dygtig klasseleder, har hjerte for børnene, og som har fokus på at etablere velfungerende læringsfællesskaber i undervisningen.

På N. Zahles Gymnasieskole underviser lærerne i deres linjefag. Vi ønsker en lærer, der har ambitioner for alle elevers faglige progression og personlige udvikling. Fagligt kompetent og velforberedt undervisning samt givende kollegialt samarbejde og udvikling i vores velfungerende årgangs- og fagteams er kendetegnende for lærergerningen på vores skole.

Du skal ville det gode samarbejde om eleverne og deres læring, med eleverne og med dine kollegaer.

Vi har en god lokal arbejdstidsaftale, der indeholder aftale om blandt andet maksimalt undervisnings­timetal, tid til forberedelse og efterbehandling, skole-hjem-samarbejde, klasselærerarbejde, fagligt samarbejde samt pædagogisk og faglig udvikling.

Vores lærerkollegium spænder fra helt nyuddannede til lærere, der har mere end 30 års erfaring. Vi arbejder godt sammen, og der er en varm og rar stemning på vores lærerværelse.

Zahles Gymnasieskole er en skole med traditioner, der bygger på Natalie Zahles pædagogiske ideer og værdier. Læs mere om skolen og dens værdigrundlag på https://grundskolen.zahles.dk/

Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Mona Schleppegrel på telefon 3369 7900 for yderligere information.

Ansøgning med relevante bilag sendes til: grundskolen@zahles.dk senest fredag den 29. maj klokken 12.00. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 24.



🕑 Fuldtid  |  København K  |  29-05-2026 12:00


Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed

N. Zahles Gymnasieskole

Arbejdssted
Nørre Voldgade 5
1358 København K
Kviknummer
LJA-7002
Fag
Tysk og Fransk,Lærer,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
29-05-2026 12:00

Virksomhed

N. Zahles Gymnasieskole

Arbejdssted
Nørre Voldgade 5
1358 København K
Kviknummer
LJA-7002
Fag
Tysk og Fransk,Lærer,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
29-05-2026 12:00