
Skoleleder til Byskovskolen - vil du lede Ringsteds største skole og specialcenter?
Vil du skabe forandring og forankring på tværs af to matrikler
600 elever. 132 medarbejdere. Dedikerede medarbejdere og forældre. Som skoleleder står du i spidsen for Byskovskolen, mens du skaber en ny fortælling, genopretter økonomien og gør Byskovskolen til det lokale samlings- og forankringspunkt, som det var engang.
Velkommen til Byskovskolen
I Benløse op ad både villakvarterer og etagebyggeri ligger Byskovskolen. På tværs af to matrikler adskilt af boldbaner ligger Ringsted Kommunes største skole.
Den tæller almen skole med ca. 530 elever og specialskole med 75 elever - begge fra 0. til 9. klasse samt SFO og modtagerklasser.
Kristina Næstrup Helmark, skolechef: "Byskovskolen har kæmpe potentiale til at blive det lokale forankringssted. Lige nu er vi der ikke, så vi har brug for dig, der kan udløse det potentiale. Og så kan Byskovskolen blive det faglige flagskib, som det var engang."
Turnaround - opfyld skolens store potentiale
I 2012 blev Benløse Skole og Asgård Skole lagt sammen til én skole med to afdelinger. Synergieffekten er endnu ikke opnået. Så søg stillingen, hvis du synes, det er superspændende og motiverende, at:
-
stå i spidsen for den turnaround, der igen gør Byskovskolen til områdets stolthed
-
skabe synergi på tværs af afdelinger og en ny samlende fortælling
-
arbejde med forandring og forankring.
Tegn og implementer fremtidens skolestruktur
Som skoleleder bliver du arkitekten bag vores kommende skolestruktur. Du får en nøglerolle i at omsætte overordnede strategier til konkret virkelighed, herunder det strategiske arbejde med at styrke specialområdets faglige kvalitet og ressourceudnyttelse.
Du får frihed til at tage de nødvendige tiltag med at forandre og forankre kultur, ledelse, og faglighed.
Flere ledelsesskift har skabt uro, men du bygger videre på loyale og engagerede forældre, et stærkt lokalmiljø og en medarbejdergruppe, der vil skolen, børnene og fagligheden.
Sira Bergien, leder af udskolingen og konstitueret viceskoleleder: "Vi har en rigtig god skole med dygtige lærere, en ledergruppe som gerne vil udvikle og forbedre, og et lokalområde som vil os. Vi har brug for en leder, der kan sætte retningen og skabe de rammer, der skal til, så vi lykkes sammen."
Erfaren leder, som har leveret resultater med forandringsledelse
Der er flere indgange til denne stilling. Du har sikkert:
-
solid erfaring som skoleleder eller viceskoleleder.
-
bevist, at du skaber følgeskab og leverer resultater med forandringsledelse.
-
erfaring med både almen- og specialområdet - i hvert fald forståelse for begge.
Du får en attraktiv lønpakke og bliver en del af vores ambitiøse ledergruppe, hvor du får sparring, og ligesom du får adgang til ekstern coaching.
Interesseret?
hello talent assisterer Ringsted Kommune på denne rekruttering. Du kan læse meget mere om stillingen i den uddybende stillingsbeskrivelse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner i hello talent Morten Al-Neaimy Skov på 60 58 53 51.
Du søger stillingen ved at sende dit motiverede CV og ansøgning via linket senest 2. Juni 2026. Der vil være test og case i rekrutteringsforløbet, ligesom hello talent vil være en del af de første 180 dages onboarding.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøg her
Del i dit netværk
Byskovskolen
Præstevej 19
4100 Ringsted
LJA-6880
Ledelse,Øvrige Job
02-06-2026




