Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Annonce

Skoleleder til Biersted Skole


Har du lyst til at stå i spidsen for en skole, hvor både almenområdet og en stor specialafdeling giver faglig bredde og udviklingsmuligheder? Trives du i en rolle, hvor du er synlig – ikke kun på skolen, men også i et aktivt lokalsamfund med høj opbakning? Har du mod på at sætte rammerne for en medarbejdergruppe og et ledelsesteam, der gerne vil styrke samarbejdet og løfte i flok? Så søg stillingen som overordnet skoleleder for Biersted Skole. 

Biersted Skole ligger godt placeret i et charmerende og driftigt lokalsamfund, tæt på motorvej og nær større byer som Aalborg, Aabybro og Brønderslev. Skolen tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse og rummer alle de faciliteter, som man med rimelighed kan forvente af en tidssvarende skole. Fra 7. klasse modtager skolen elever fra Nørhalne og Gjøl Skole. Desuden har skolen en afdeling for elever med autismespektrumsforstyrrelser (ASF), der tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til og med 10. klasse. Skolens elevtal er pr. 20. januar 2026 i alt 385 elever, heraf 96 elever i specialafdelingen.

Du bliver leder af en velfungerende skole med et fagligt dygtigt og engageret personale i både skole og SFO. Du får et bredt ledelsesansvar og en mangefacetteret ledelsesopgave, og du kommer til at agere i mange arenaer og på mange niveauer. Du kommer helt tæt på børnene, tæt på forældrene, tæt på medarbejderne, tæt på lokalområdet, tæt på dine skolelederkolleger og tæt på forvaltningen. 

Som skoleleder i Jammerbugt Kommune refererer du til skole- og dagtilbudschefen, og du bliver en del af både et skolelederteam og -netværk samt andre tværfaglige netværk i kommunen. Du forventes at kunne løfte blikket fra egen dagligdag og tage afsæt i et fælles perspektiv, så du sætter både din viden og skolens kompetencer i spil for hele kommunen og byder ind på de fælles udfordringer og løsninger.

Vi forventer, at du som overordnet skoleleder for Biersted Skole har dokumenteret ledelseserfaring, og de fornødne faglige og personlige kompetencer til at træde ind som leder og sparringspartner for to erfarne afdelingsledere. Derudover forventer vi, at du har god indsigt i specialområdet og herved kan bidrage til den fortsatte udvikling af ASF.

Har du lyst til at læse eller høre mere om jobbet som skoleleder, kan du læse meget mere om stillingen i job- og personprofilen (pdf). Du er ligeledes velkommen til at kontakte skole- og dagtilbudschef Helle Nørgaard Pedersen på tlf. 4191 2421 eller chefkonsulent i Genitor Jeppe Ostersen på tlf. 5161 7921 eller jeos@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er søndag d. 15. marts 2026.



🕑 Fuldtid  |  Aabybro  |  15-03-2026


Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed

Jammerbugt Kommune

Arbejdssted
Idrætsvej 11,
9440 Aabybro
Kviknummer
LJA-6149
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
15-03-2026
Annonce
Annonce