Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Sengeløse Skole vokser – vi søger en børnehaveklasseleder/lærer og en specialpædagogisk pædagog til vores kommende 0. resurseklasse


På Sengeløse Skole glæder vi os til at byde endnu flere børn velkommen. Efter sommerferien opretter vi en ekstra 0. resurseklasse, og derfor søger vi nye specialpædagogiske kolleger, der vil være med til at skabe stærke fællesskaber, trygge rammer og gode børneliv for vores yngste elever.

Vi søger:

  • en børnehaveklasseleder eller lærer til vores nye 0. resurseklasse der har lyst til at arbejde med denne mellemform.
  • en pædagog til skole og SFO med specialpædagogiske kompetencer og erfaring med inkluderende læringsmiljøer

Hos os bliver du en del af en skole, hvor vi arbejder tæt sammen om børnene, og hvor relationer, trivsel og deltagelsesmuligheder er en vigtig del af hverdagen. Vi lægger vægt på, at vores børn møder en tryg og genkendelig hverdag med plads til både leg, læring og fællesskab. Vi arbejder inkluderende og har fokus på børn, der har brug for ekstra støtte, tydelige rammer og specialpædagogiske tilgange i hverdagen.

Børnehaveklasseleder eller lærer

Som børnehaveklasseleder får du en central rolle i børnenes første møde med skolelivet. Du skal være med til at skabe en tryg og genkendelig hverdag, hvor vores børn er en del af fællesskabet og får lyst til at lære.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet pædagog eller lærer
  • har lyst til at arbejde med børn i deres første skoleår
  • kan skabe struktur og overblik i en skolehverdag
  • er tydelig og nærværende i din klasserumsledelse
  • har blik for både det enkelte barn og fællesskabet
  • ser vigtigheden i samarbejde med kolleger og forældre

Pædagog med specialpædagogiske kompetencer

Som specialpædagogisk pædagog får du ansvar for arbejdet med de visiterede børn i resurseklassen i både skole- og SFO-hverdagen. Sammen med teamet skal du være med til at skabe strukturerede og inkluderende læringsmiljøer, hvor børnene oplever tryghed, deltagelsesmuligheder og stærke fællesskaber.

Vi lægger vægt på, at du har specialpædagogiske kompetencer og erfaringer og kan arbejde relationelt, struktureret og anerkendende med børnene i hverdagen.

Det er en fordel, hvis du:

  • har specialpædagogisk erfaring
  • har viden om inkluderende praksis og differentiering
  • kender til specialpædagogiske metoder som fx co-teaching
  • kan skabe forudsigelige læringsmiljøer med tydelige dagsstrukturer og pædagogiske rutiner
  • arbejder roligt og empatisk – også i pressede situationer
  • trives i tæt samarbejde med lærere, børnehaveklasseleder og forældre

Et stærkt fællesskab – også blandt de voksne

Hos os er det ikke kun elevernes trivsel, vi prioriterer. Derfor gør vi os umage med at skabe en hverdag, hvor det er rart at være. Ledelsen ønsker at støtte op om medarbejdere på Sengeløse Skole og ved, at du er en vigtig resurse i hverdagen. Vi samarbejder tæt i både klasseteams, årgangsteams og fagteams, og du vil opleve, at alle tager ansvar for helheden og hjælper hinanden, når der er brug for det.

Du får:

  • engagerede kolleger og ledelse som vægter samarbejde højt
  • mulighed for indflydelse på undervisning og pædagogisk praksis
  • fokus på trivsel, relationer og fællesskab
  • en god onboarding og mentorordning som ny medarbejder
  • en arbejdsplads med humor, nærvær og plads til idéer

Om Sengeløse Skole

Sengeløse Skole er en tosporet folkeskole med ca. 500 elever beliggende i naturskønne omgivelser tæt på København. Skolen og SFO’en er kendetegnet ved et tæt samarbejde mellem medarbejdere, forældre og lokalsamfund, og vi arbejder hver dag for at skabe en skole, hvor børn trives, udvikler sig og føler sig som en del af fællesskabet. Læs mere om Sengeløse Skole på vores hjemmeside Sengeløse Skole

Praktiske oplysninger

Stillingerne er på fuld tid med ansættelse pr. 1. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist er onsdag den 3. juni 2026, og vi afholder samtaler torsdag den 11. juni 2026.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Vi vil opfordre dig til at kontakte os og aftale et besøg på skolen, vi giver gerne en kop kaffe og svarer på dine spørgsmål. Ring til skolens kontor på telefonnr. 43352320.

Vi glæder os til at høre fra dig.



🕑 Fuldtid  |  Sengeløse  |  03-06-2026


Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed

Høje-Taastrup Kommune

Arbejdssted
Spangåvej 10
2630 Sengeløse
Kviknummer
LJA-7068
Fag
Børnehaveklassen,Pædagog,Ledelse,Specialpædagogik,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
03-06-2026

Virksomhed

Høje-Taastrup Kommune

Arbejdssted
Spangåvej 10
2630 Sengeløse
Kviknummer
LJA-7068
Fag
Børnehaveklassen,Pædagog,Ledelse,Specialpædagogik,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
03-06-2026