
Rygaards Skole søger indskolingsleder til den danske afdeling
Vil du være med til at forme de første og vigtigste skoleår for 200 børn på en af Danmarks mest traditionsrige og internationale grundskoler?
Midt i Hellerup ligger den smukke og traditionsbundne Rygaards Skole, som siden 1909 har tilbudt undervisning af høj kvalitet kombineret med et stærkt fokus på dannelsen af det hele menneske.
Rygaards Skole er en katolsk-kristen fri grundskole med både en dansk og en international afdeling samt omkring 1.000 elever. Som Danmarks ældste internationale skole er vi kendetegnet ved et levende og mangfoldigt fællesskab, hvor høje faglige ambitioner går hånd i hånd med omsorg, respekt og stærke relationer.
Den danske afdeling følger Fælles Mål og tilbyder derudover en lang række aktiviteter og ekstratilbud, herunder klubber, STEM-hold, kor, SFO-aktiviteter og meget mere.
Skolens liv og virke er baseret på Assumptionens Pædagogik. Det betyder blandt andet, at vi gør os umage for at møde og udvikle det enkelte menneske fagligt, relationelt og åndeligt.
Læs mere om skolen på www.rygaards.com
Om stillingen
- Som indskolingsleder bliver du en del af skolens Senior Leadership Team, hvor du sammen med skolens øvrige fem ledere er med til at sætte retningen for hele skolen.
- Du får ansvaret for ca. 40 engagerede medarbejdere i indskolingen (0.-3. klasse) og SFO’en. Du har ledelsesansvar for to lærerkoordinatorer samt den daglige leder af SFO’en.
- Du bliver en synlig leder tæt på både børn, medarbejdere og forældre og får en central rolle i at sikre, at de første skoleår bliver præget af faglig nysgerrighed, tryghed, glæde og stærke fællesskaber. Vi søger en leder, der både kan bevare overblikket og glæder sig over de små ting i hverdagen.
- Du skal følge med i, hvordan fagene kommer til udtryk i undervisningen, deltage i planlægningen af støtte- og tolærertimer og generelt tage ansvar for en god og glad skolegang for de ca. 200 børn i indskolingen.
- Vi forventer, at du går nysgerrigt, lyttende og respektfuldt til opgaven med at drive en kompleks skole med flere afdelinger og mange forskellige kulturer blandt både børn og voksne.
- Det er desuden en forventning, at du har kendskab til eller lyst til at sætte dig ind i, hvad det vil sige at være en katolsk skole i Danmark.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med planlægning af arbejdstid, skemalægning og lignende administrative ledelsesopgaver.
- Stillingen indebærer samarbejde med skoler og oplægsholdere i udlandet, og du skal derfor forvente ca. 15-20 rejsedage om året.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- har en baggrund som lærer eller skoleleder
- har en lederuddannelse eller lyst til at tage en
- taler flydende dansk og kan begå dig på engelsk
- har høj arbejdskapacitet og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver
- er tydelig, respektfuld og positiv i din tilgang til både børn og voksne
- formår at skabe retning, arbejdsglæde og stærke fællesskaber
- ser værdien i at være en synlig leder tæt på praksis
Hos os får du ikke blot en lederstilling. Du får mulighed for at præge hverdagen for de yngste elever på en skole med stolte traditioner og store ambitioner.
Vi tilbyder
- en central lederrolle med stor indflydelse
- et tæt samarbejde med et erfarent og velfungerende lederteam
- engagerede og dygtige medarbejdere
- en stærk værdibaseret skolekultur
- et internationalt miljø med udsyn og mangfoldighed
- gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling
- en hverdag præget af høje ambitioner, humor, samarbejde og hjælpsomhed
Ansættelsesforløb
- Ansøgningsfrist: tirsdag den 23. juni 2026 kl. 12.00.
- Første samtalerunde forventes afholdt i uge 27, og eventuel anden samtalerunde forventes afholdt i august. Som en del af ansættelsesforløbet indgår en personprofil.
- Vi ønsker, at vores nye indskolingsleder tiltræder hurtigst muligt efter 1. august 2026.
Det forventes dog, at tiltrædelse tidligst vil kunne ske den 1. oktober 2026. - Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
- Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset bopælskommune. Der er mulighed for at få stillet en bolig til rådighed til en fordelagtig pris i en begrænset periode.
- Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Elsebeth Trap på elsebeth.trap@rygaards.com
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøg her
Del i dit netværk
RYGAARDS SKOLE
59416359
Bernstorffsvej 54
2900 Hellerup
LJA-7331
Ledelse,Øvrige Job
23-06-2026 12:00




