Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Gandrup Skole søger natur/teknologi- og matematiklærer

På Gandrup Skole søger vi en engageret og fagligt stærk lærer i natur/teknologi og matematik, som har lyst til at gøre en forskel for både elever og kolleger.

Vi er i fuld gang med at indrette et helt nyt natur/teknik-lokale, og vi har brug for dine gode idéer og dit faglige blik til at skabe et inspirerende og funktionelt læringsrum. Vores matematiklærere arbejder med principperne fra Building Thinking Classrooms, og vi ønsker en kollega, der kan bidrage aktivt til denne praksis og være med til at videreudvikle vores didaktiske tilgang.

Du er en lærer med stærke relationskompetencer, som brænder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever – både fagligt, socialt og personligt. Du arbejder struktureret og har en tydelig klasseledelse, som bidrager til en sund og tryg klassekultur. Du trives i et tæt teamsamarbejde og ser værdien i at løfte i flok. Samtidig prioriterer du et godt og professionelt skole-hjem-samarbejde og kommunikerer åbent og respektfuldt med forældre.

Du bliver en fast del af team 2, hvor samarbejde og fælles ansvar er i højsædet. Vi tilbyder en skole i udvikling, hvor der er plads til idéer, initiativ og faglig sparring – og en hverdag præget af nærvær, engagement og fællesskab blandt både elever og kolleger.

Generelt forventer vi:

  • at du har et børnesyn med fokus på, “at børn gør det rigtige, hvis de kan”
  • at du kan differentiere og motivere med udgangspunkt i elevernes forskellige behov og udfordringer
  • at du kan koble din teoretiske viden til den udlevede praksis
  • at du er relationskompetent, således at du formår at indgå i tætte, positive og konstruktive relationer
  • at du har gode kommunikative kompetencer, således at din dialog præges af empati, evne til perspektivskifte og professionalisme
  • at du kan være med til at skabe den forudsigelighed og struktur, eleverne behøver
  • at du er fleksibel og omstillingsparat
  • at du engageret og vedholdende kan arbejde i dybden med en skole, som er i konstant forandring
  • at du er en faglig dygtig og robust teamspiller, der sætter en ære i dit fag, undervisning og elevernes læring
  • at du på konstruktiv og fremadrettet vis indgår i professionelle relationer med både elever, forældre, kolleger, PPR m.fl.

Vi tilbyder:

  • En spændende og fagligt velfunderet arbejdsplads, hvor du indgår i et team med dygtige, erfarne og engagerede kolleger, som forventer et professionelt og tæt samarbejde med dig
  • En arbejdsplads, hvor medarbejderne med udgangspunkt i en systemisk tænkning kontinuerligt har fokus på refleksion, analyse, mulige hypoteser og problemløsende handleplaner, som efterfølgende evalueres og justeres
  • En arbejdsplads, hvor medarbejderne møder eleverne i et rum præget af anerkendelse
  • En arbejdsplads, hvor medarbejderne med udgangspunkt i en nysgerrig tilgang kontinuerligt bliver klogere på, hvordan vi bedst muligt forstår og udvikler eleven
  • En arbejdsplads, som arbejder ud fra børnesynet: ”Børn gør det rigtige, hvis de kan”
  • En arbejdsplads, hvor ledelsen er aktiv i forbindelse med pædagogisk udvikling, vejledning og sparring
  • En arbejdsplads, hvor du er en betydningsfuld voksen, som kan ”gøre en forskel” - vi er alle opmærksomme på, hvilke spor vi hver dag sætter

Gandrup Skole har ca. 310 elever fordelt på 0.- 9. klasser med 1 til 2 spor. Skolen ligger 20 minutters kørsel fra Aalborg. Det er en skole, hvor der er en høj grad af forældreopbakning, og hvor der er gode faciliteter både inde og ude. Skolens indsatsområde er professionelle læringsfællesskaber, elevinddragelse, holddannelse og en tæt samarbejdskultur. Der er samtidigt et fokus på pædagogisk brug af it samt teknologiforståelse. 

På Gandrup Skole arbejdes der i selvstyrende teams i to afdelinger – Yngste afdeling fra 0.-5. klasse og ældste afdeling 6.-9. klasse. 

Personalet på skolen omfatter ca. 50 ansatte fordelt på lærere, pædagoger og servicepersonale.

Ugentlig arbejdstid: 
37 timer

Ansættelse:
1. august 2025 

Ansøgningsfrist: 
Tirsdag d. 24. juni 2025

Samtaler: 
Finder sted på Gandrup Skoles kontor mandag d. 30. juni 2025

Løn:
Løn efter gældende overenskomst. Der ydes tillæg efter gældende aftale.

Yderligere oplysninger:
For yderligere informationer vedrørende stillingen kan du kontakte afdelingsleder Birgit Roslev 93520802

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Læs i øvrigt på gandrupskole.aula.dk eller se lidt fra skolens hverdag på Facebook:  Facebook.com/gandrupskole 


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce