Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Lærere til indskolingen på Korsholm Skole

Nye lærere og kollegaer til indskolingen på Korsholm Skole

Vi søger to dygtige og engagerede lærere. Én dansk- og én matematiklærer til vores indskoling med tiltrædelse 1. august 2024.

Korsholm Skole i Favrskov Kommune er en velfungerende skole med høj faglighed og en inkluderende pædagogisk praksis. Der går ca. 135 skønne børn på skolen, der er afdelingsopdelt i indskoling (0.-2. årgang) og mellemtrin (3.-6. årgang).

Korsholm Skole arbejder ud fra et dannelsesideal, der baserer sig på fem gennemgående værdier, som vi bygger den daglige praksis på:
  • Nærvær – vi er en lille skole, hvor vi gerne arbejder på tværs.
  • Samarbejde – fordi vi bliver bedre sammen end hver for sig.
  • Fællesskab – alle børn og voksne er vigtige og trives, når man hører til.
  • Anerkendelse – vokser man af, når den gives på den rigtige måde.
  • Faglighed – vi er ambitiøse på elevernes vegne.

Disse værdier forsøger vi at tydeliggøre i vores daglige praksis og samvær med eleverne.
Korsholm Skolen dyrker fællesskabet og rummer forskelligheden.

Vi søger lærere, der
  • har en anerkendende tilgang til eleverne og tror på, at alle børn gør det bedste, de kan
  • er optaget af relationsdannelse og har en inkluderende pædagogisk/didaktisk tilgang
  • er optaget af og nysgerrig på co-teaching og professionel sparring, som der praktiseres på skolen
  • har linjefag i enten dansk eller matematik og gerne musik, idræt og/eller engelsk
  • kan samarbejde tæt med både kollegaer og ledelse
  • vil indgå i et tæt skole-/hjemsamarbejde.

Du bliver en del af
  • en skole fra 0.-6. årgang med 135 elever, hvoraf langt de fleste benytter sig af skolens SFO og klub
  • et rigtig godt og engageret kollegafællesskab med 15 lærere og 6 SFO/klub- og skolepædagoger
  • et forpligtende og tæt teamsamarbejde med dygtige lærer- og pædagogkollegaer
  • en spændende proces, da der i de kommende år skal bygges en helt ny Korsholm Skole på en anden lokalitet end den nuværende.

Vi har fokus på
  • at undervisningen skal være varieret og give det enkelte barn de bedste udviklingsmuligheder
  • at være med til at skabe gode overgange for eleverne
  • at skabe en god skoledag og ruste vores elever til livet efter folkeskolen
  • at skabe gode rammer for alle børn.

Vi håber, at du har fået lyst til at søge stillingen og sammen med dine nye kolleger være med til at præge Korsholm Skoles udvikling, så den forbliver en god skole for områdets børn.

For mere information om skolen, tjek www.aula.korsholmskole.dk og/eller kontakt eller viceskoleleder Mathilde Juul Schmidt på 89 64 58 09 eller skoleleder Mads Skou Rasmussen på telefon 89 64 58 03.

Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børneattest. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist til stillingerne er den 20. maj 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes den 27. maj 2024 fra kl. 14.00.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Annonce