Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Ulkebøl Skole søger en DSA-vejleder, brobygger og koordinator for vores elever med dansk som 2. sprog.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling pr 1. august. Vi forventer, at du er uddannet lærer, har kendskab til forskellige kulturer og gerne uddannet DSA-vejleder.

Vi søger en lærer der:

  • brænder for at bygge bro mellem hjem og skole
  • ser mangfoldighed som en styrke
  • ønsker at være et fagligt fyrtårn inden for DSA
  • har kendskab til at udvikle DSA området, så alle elever har lige deltagelsesmuligheder

Dine opgaver vil være:

  • at udvikle undervisningen i alle fag, således at vi øger elevernes sproglige forudsætninger i tæt samarbejde med dine kollegaer bl.a. via vejledning, Co-teaching og faglige drøftelser
  • at varetage DSA-undervisningen, som primært foregår i elevernes stamklasser
  • at have kendskab til og følge DSA-elevers sproglige forudsætninger og iværksætte tiltag og vejledning, der tilsammen kan understøtte elevernes sproglige udvikling
  • at være en del af skolens inklusionsteam, som koordinerer alle skolens specialpædagogiske indsatser
  • at fungere som mødeleder og tovholder ved netværksmøder og møder, hvor tværfaglige samarbejdspartnere deltager
  • Et udvidet skole- og hjemsamarbejde, når der er behov for en ekstra indsats

Er du den rette – tilbyder vi:

  • En engageret personalegruppe, som har let til smil og et godt sammenhold
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Egen arbejdsplads

Ulkebøl Skole har ca. 555 elever fordelt på 0.-9. årgang og modtagelsesklasser. Skolen er delt i 2 faser. Fase 1 består af 0. – 5. klasse og fase 2 af 6. – 9. klasse. Lærerarbejdet er organiseret i selvstyrende teams, der kontinuerligt videreudvikles. 

Ønsker du flere oplysninger, eller vil du besøge skolen, kan du kontakte skoleleder Elin Lei Bergmann 2790 7162 eller souschef Bianca Jefsen 2285 2162

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.      

Ansøgningsfrist onsdag d. 4. juni 2025. Samtaler afholdes torsdag den 12. juni.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce