Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Barselsvikar til 2. og 4. klasse på Viby Skole søges

På Viby Skole søger vi en engageret lærer, der brænder for at gøre en forskel for vores elever – både fagligt og menneskeligt. og indgå i et tæt og velfungerende årgangsteam, hvor samarbejde, struktur og udvikling er i centrum.

På årgangen ønsker vi - med udgangspunkt i fællesskab, deltagelse og nysgerrighed - sammen at arbejde for et godt læringsmiljø i et stærkt kollegafælleskab.

Motiveres du af at få alle børn til at lykkes? Får du energi af at omsætte faglighed til engagerende undervisning? Ser du teamsamarbejdet som et naturligt omdrejningspunkt, der kvalificerer løsningen af kerneopgaven? Hvis det er tilfældet, så ser vi meget gerne en ansøgning fra dig.

Om stillingen:
Vi søger en lærer, der har undervisningskompetencer inden for:

  • Dansk
  • Kristendom
  • Engelsk
  • Natur og Teknik
Stillingen indeholder desuden funktionen som klasselærer i både 2. og 4. klasse, hvor du får mulighed for at præge elevernes første og tredje skoleår og skabe en solid ramme for trivsel og læring på tværs af årgange.

Vi søger en lærer, der:

  • Er tydelig og anerkendende i klasserumsledelsen og kan tilpasse praksis efter elevgruppen
  • Vægter samarbejde i et struktureret teamsamarbejde med skemalagte teammøder
  • Har stærk faglighed og tager afsæt i elevernes niveau og behov
  • Prioriterer elevernes alsidige udvikling og trivsel højt
  • Har blik for det gode forældresamarbejde og kommunikerer klart og åbent
  • Trives med administrative opgaver og har lyst til at bidrage til skolens hverdag på tværs
  • Ønsker at deltage i skolens fortsatte udvikling – bl.a. gennem faste ugentlige mødedage
  • Møder på arbejde med glæde, nysgerrighed og engagement
Hvem er vi?
Viby Skole er en to-tre sporet skole og SFO beliggende på to matrikler, der inden for en kortere årrække vil være fuldt ud tresporet. På matriklen Ørstedvej har vi elever i 0. - 5. klasse samt SFO, mens eleverne i 6. - 9. klasse går på matriklen Bueager.

Vi har desuden en gruppeordning, der dækker begge matrikler, og vi er i gang med at udvikle en mellemform, der skal styrke skolens muligheder for at bevare flest muligt i almenskolen. I denne bevægelse arbejder vi også med at styrke skolens faglige vejlederkorps og PLC, der udvides i det kommende skoleår. Som ny lærer på skolen vil du naturligt blive en del af denne udvikling og få mulighed for at bidrage til den – også inden for dit eget faglige felt.

Vi har et stort fokus på gode overgange for eleverne og en stærk sammenhæng mellem skolens to matrikler. I det kommende skoleår vil vi udfolde dette indsatsområde yderligere, og vi ser meget gerne, at du bidrager med dine gode ideer og erfaringer.

Som skole er vi også meget optaget af, at vi har et godt arbejdsmiljø, der står på et tæt og åbent samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Skolens ledelsesteam tager derfor sit udgangspunkt i et ønske om at fremme skolens fællesskab, være nysgerrige og ikke mindst sikre deltagelse – også i udviklingen af skolen og skolens arbejdsmiljø.

Hvis du vil vide mere

Hvis du er interesseret i stillingen, kan du høre mere om den ved at kontakte pædagogisk leder Stina Rosenborg på tlf.: 21 31 63 40 eller mail: stiros@roskilde.dk

Det praktiske

Vi skal have din ansøgning senest den 25. juni 2025. Jobbet søges via kommunens rekrutteringsportal

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og forhåndsaftale om løn indgået mellem Roskilde Kommune og Roskilde Lærerforening.

Stillingen er på fuld tid. Tiltrædelse pr. 1. august 2025.

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce