Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lærer med naturfaglig profil


Lærer til 6. til 9. afsnittet på Frederiksværk skole

Kom og vær vores kollega på en alletiders og mangfoldig folkeskole med højt til loftet og engagerede medarbejdere.
Vi søger en lærer, som har blik for elevernes trivsel og udviklingspotentialer samt faglige progression, og som har stærke relationskompetencer.

Vi forestiller os, at du brænder for dine elevers læring og gerne vil bringe undervisningen ud i autentiske læringsmiljøer, dyrke det praksisfaglige og synes, det er spændende at tænke læring på mange måder, samt at du ser det som din opgave at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Du har blik for fællesskabet i klassen og i skolen, ligesom du er nysgerrig på din egen undervisning og hvordan den bedst tilrettelægges didaktisk – gerne i tæt samarbejde med kolleger.

Vi ønsker en lærer til vores 6. til 9. klasses afsnit med kompetencer i de naturvidenskabelige fag, nærmere betegnet matematik, natur og teknik og fysik/kemi. Co-teaching vil sandsynligvis også være en del af skemaet. 

Frederiksværk skole har 420 elever, og vi har fokus på at værne om fortællingen om Frederiksværk skole som det naturlige valg for områdets børn, hvor trivsel, fællesskab og læring samt deltagelsesmuligheder for det brede børnefællesskab er i højsædet. Vi flyttede i januar 2023 ind på en helt nybygget skole, hvor vi hver dag kan nyde godt af de smukke bygninger og masser af lys og luft.

Vi tilbyder

  • Engagerede og dygtige kolleger, der skaber plads og rum for hinanden og som elsker at grine sammen. 
  • En ambitiøs arbejdsplads med fælles retning og fokus på udvikling af undervisningen – og hvor vi møder udfordringerne sammen.
  • Glade børn, der værdsætter nærvær og tydelig klasserumsledelse.
  • En skole hvor rummelighed og deltagelsesmuligheder for alle er i højsædet.

Vi forventer

  • At du er god til at motivere dine elever og ser elevfeedback og evaluering som et vigtigt værktøj for din undervisning.
  • At du er en engageret teamkollega, der indgår i forpligtende samarbejde.
  • At du har en anerkendende og tillidsskabende tilgang til elever, forældre og kolleger.
  • At du har gode relationskompetencer og stærk mentaliseringsevne.
  • At du tror på, at Folkeskolen er for alle børn.

Hvis du ønsker at vide mere om os eller stillingen, kan du besøge vores hjemmeside https://frederiksvaerkskole.aula.dk/ eller kontakte skoleleder Amalie Fricault på 51675595 eller faglig leder Kasper Birk Bjerregaard på 23817504.

Ansøgningsfristen er mandag den 08.06 klokken 12.00 og ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 11. juni.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 



🕑 Fuldtid  |  Frederiksværk  |  08-06-2026 12:00


Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed

Halsnæs kommune

Arbejdssted
Skolevej 1
3300 Frederiksværk
Kviknummer
LJA-7029
Fag
Fysik og kemi,Matematik,Natur/teknologi,Naturfag,Lærer,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
08-06-2026 12:00

Virksomhed

Halsnæs kommune

Arbejdssted
Skolevej 1
3300 Frederiksværk
Kviknummer
LJA-7029
Fag
Fysik og kemi,Matematik,Natur/teknologi,Naturfag,Lærer,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
08-06-2026 12:00