
Lærer i matematik og bevægelse/idræt søges til Den lille skole
Lærer i matematik og bevægelse/idræt søges til Den lille skole
Den lille Skole er en dejlig lille skole, som også er Danmarks ældste lilleskole.
Vi er en ét sporet skole med 233 elever og 25 kollegaer.
Vi er en fri grundskole, og har en hverdag hvor vores værdigrundlag har god plads og er synligt.
Det betyder blandt andet fokus på nærhed, fællesskaber og masser af plads til kreative og anderledes aktiviteter kombineret med en rigtig god faglighed i grundfagene.
De praktiske/æstetiske fag er vigtige for os, og vi har derfor mange fag, traditioner og aktiviteter med fokus på musik, drama, billedkunst, madkundskab og bevægelse/idræt.
Vi mangler en kollega til at undervise i matematik i to klasser og stå for undervisningen i idræt/bevægelse på vores linjefag blandt skolens ældste elever.
Linjefaget har lige nu en profil hvor outdoor fylder meget, men der er plads til, at en ny kollega kan præge faget i sin egen retning.
Vores nye kollega skal desuden stå for valgfagsholdet i bevægelse/idræt for mellemtrinnet.
Derfor er der nu en anderledes og spændende lærerstilling ledig hos os.
Som vores nye kollega kommer du til at opleve:
- En velfungerende lilleskole med ”højt til loftet” og en uhøjtidelig stemning.
- Masser af medinddragelse, tillid, ansvar og indflydelse på skolens beslutninger.
- Kollegaer som både er krøllede i kanten og snorlige, og som tilsammen udgør et virkelig godt, levende og opbakkende kollegialt fællesskab.
Som vores nye kollega skal du grundlæggende:
- Være stærk i matematik og bevægelse/idræt.
- Have lyst til at videreudvikle og at stå for vores linjefag i bevægelse/idræt samt valgfagsholdet
- Turde tænke dine fag ”ud af boksen” og ind i nye sammenhænge – også gerne via kreative/ikke-konventionelle tilgange.
- Have mod på jævnligt at indgå i forløb i forhold til skolens særlige profil– og tage på lejrskole hvert år.
- Have gode samarbejdsevner og kunne trives i en dynamisk, travl og uhøjtidelig hverdag, hvor vi er afhængige af, at alle byder ind.
Alle skolens lærere indgår i den samlede fagfordeling, og det er derfor ikke usædvanligt at have opgaver på forskellige klassetrin i løbet af et lærerliv hos os.
Ud over klasseundervisning arbejder vi meget sammen på tværs af fag og klasser, og vi benytter os i stigende omfang af delehold og to-lærerlektioner.
Det kræver koordinering, og du skal derfor have lyst til at være med til at planlægge, udføre og evaluere en del af undervisningen sammen med dine kollegaer.
Alle fuldtidslærere på skolen underviser 25 lektioner om ugen.
Ansøgningsfrist er den 24. september kl. 12.00. Der er ansættelsessamtaler ugen efter, og tiltrædelse d.1.november.
Ansøgning sendes på mail: dls@denlilleskole.dk – mrk. Ansøgning ”Lærer”.
Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC
Hvis du vil vide mere kan du besøge skolens hjemmeside www.denlilleskole.dk.
Du kan ringe til Anders (tlf. 27248516) eller Mette (tlf. 40936651), som begge er lærere.
Du kan også kontakte skoleleder Simon (tlf. 44983926)
Du er meget velkommen til en rundvisning på skolen inden du skriver ansøgningen.
Ansøg på e-mail
Del i dit netværk
Den lille Skole
12190212
Gammelmosevej 226-228
2800 Kongens Lyngby
LJA-8089
Idræt,Matematik,Lærer
23-09-2026 12:00


