
Indskolingsleder til Lyngby private Skole
Vi har på Lyngby private Skole dygtige og engagerede lærere, pædagoger og ledere - og nu søger vi én mere!
Vi leder efter dig, der naturligt tager lederskab. Dig, der får energi af at være tæt på eleverne, medarbejderne og undervisningen. Dig, der ved, at god ledelse skabes i fællesskab – gennem sparring, tillid og samarbejde.
På Lyngby private Skole bliver du afdelingsleder for indskolingen (0.-5. årg.) og en del af skolens ledelsesteam. Her arbejder vi tæt sammen om skolens udvikling og daglige ledelse. Vi sparrer, udfordrer hinanden, hjælper hinanden og tager fælles ansvar – fordi vi tror på, at de bedste beslutninger bliver skabt i fællesskab.
Du får ansvaret for indskolingen, men du står aldrig alene. Du kommer til at arbejde tæt sammen med skolelederen, viceskolelederen og SFO/klublederen, og vi forventer ikke, at du har alle svar fra dag ét. Til gengæld håber vi, at du er nysgerrig, ordentlig, tager ansvar og har lyst til at udvikle dig sammen med os.
Du får også ansvaret for skolens ressourcecenter, hvor du i samarbejde med bl.a. PPR styrker Lyngby private Skoles position på dette område. Det er et meget vigtigt område, som kræver opmærksomhed og lyst til at varetage.
Som indskolingsleder har du medansvar for den pædagogiske og personalemæssige ledelse af indskolingens medarbejdere. Du skal være en synlig del af skolens hverdag. Du er med til at sikre høj kvalitet og tryghed i undervisningen og understøtte medarbejdernes faglige og pædagogiske udvikling. I et tæt samarbejde med elever, forældre og medarbejdere og med dialog og fælles ansvar i centrum, er du med til at skabe sammenhæng i elevernes skoleforløb og et stærkt lærings- og trivselsmiljø.
Du bliver en aktiv del af:
Ledelsesteamet, hvor vi bruger hinanden aktivt, sparrer, deler ansvar og sammen sætter retning for skolens udvikling.
Ressourcecenteret, hvor du samarbejder med blandt andre AKT, læsevejledere, PPR og andre fagpersoner om elevernes trivsel og læring.
En engageret medarbejdergruppe, hvor faglighed er en naturlig del af hverdagen.
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet lærer og enten har en relevant lederuddannelse eller er interesseret i at tage en.
- tager naturligt lederskab, skaber retning, engagement og følgeskab.
- har lyst til at udvikle dig som leder – uanset om du har ledelseserfaring eller står over for dit første lederjob.
- har blik for både mennesker, faglighed, kan bevare overblikket og kommunikerer tydeligt
- skaber tillid og trives i samarbejde, i en hverdag med mange opgaver.
Vi tilbyder:
En centralt placeret privatskole i Lyngby med 480 dejlige børn der kan og vil.
Hos os bliver du en del af et ledelsesteam, hvor vi bruger hinanden aktivt. Vi tror på, at god ledelse bliver stærkest, når vi sparrer, udfordrer og støtter hinanden.
Du får ansvar og stor indflydelse på udviklingen af indskolingen – men du bliver aldrig alene om opgaven. Sammen skaber vi en skole med høj faglighed, stærke relationer og et trygt læringsmiljø for både elever og medarbejdere.
Vi er en værdi- og kulturbåret privatskole med fokus på fællesskab, gensidig respekt og ordentlighed, tryghed og faglighed. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de voksne omkring dem arbejder tæt sammen.
For os er det afgørende at finde den rette indskolingsleder – både fagligt og menneskeligt. Derfor er det vigtigere for os at finde det rette match end at ansætte hurtigt. Vi forventer dog ansættelse med start senest 1. november 2026
Har du lyst til at opleve skolen, inden du søger, er du meget velkommen til en rundvisning eller en uforpligtende snak. Ring til skoleleder Rasmus Kjær på tlf.: 22 30 08 63.
Tiltrædelse: 1. november 2026.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 17. september 2026 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler: Første samtale er mandag den 21. september, og anden samtale, for de kandidater der går videre, er mandag den 28. september.
Løn og ansættelsesvilkår: Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelsesforhold forhandles i henhold til gældende overenskomst.
Send din ansøgning, CV og relevante dokumenter til lps@lyngby-private-skole.dk
Vi håber, du har lyst til at blive en del af Lyngby private Skole, og vi glæder os til at møde den rette afdelingsleder.
Ansøg på e-mail
Del i dit netværk
Lyngby Private Skole
Lyngby Hovedgade 56
2800 Kongens Lyngby
LJA-7984
Frie- og private grundskoler,Ledelse,Øvrige Job
17-09-2026 12:00

