Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

To lærere søges til ungemiljøet på Sanderumskolen

Sanderumskolen søger med start 1. august 2 lærer til faste stillinger med primær tilknytning til skolens ungemiljø. I udgangspunktet indeholder den ene stilling dansk, tysk og engelsk og den anden stilling matematik, fysik/kemi, biologi, geografi, natur og teknologi samt evt. idræt. Til begge stillinger er det tilknyttet kontaktlærerfunktion.

På Sanderumskolen har vi til hensigt at samle den enkelte undervisers timer i én afdeling og gerne også på få årgange. De opslåede stillinger har dog også timer i ældste børnemiljø i næste skoleår.


Om os

Sanderumskolen er en større folkeskole med en tilknyttet Heldagsafdeling og har over 700 herlige og glade elever. Eleverne er i god trivsel, og vi leverer fagligt flotte resultater. Samarbejdet med forældrene er godt, og vi har en aktiv skolebestyrelse og kontaktforældregruppe.

Skolen er beliggende i det sydvestlige Odense, og skoledistriktet består overvejende af kvarterer med parcelhusbyggeri. Vi har rigtig gode udearealer og bor tæt ved Tusindårsskoven, Væddeløbsbanen og Odense Zoo.

Sanderumskolen er en del af kommunens fokus på at skabe de bedste betingelser for alle elever i et mangfoldigt læringsmiljø. Ligesom vi har en inspirerende tech-plan, som understøtter lærere, pædagoger og elever i planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb i teknologi.

På Sanderumskolen ønsker vi at fremme en samarbejdskultur, hvor medarbejderne er analyserende, tør være eksperimenterende og udføre prøvehandlinger. Samtidig har vi et stort fokus på elevinvolvering - vi ønsker at få eleverne involveret i alle aspekter af undervisningen såvel som hele skolens virke.

Skolen har et stort fokus på udvikling af to-voksenundervisning (aktionslæring, co-teaching), til gavn for elevernes læring (personlige, sociale og faglige kompetencer) samt medarbejdernes faglige udvikling.

Derudover har vi et stort fokus på at udleve vores kerneværdier:

• Involverende skole

• Forpligtende Fællesskaber

• Mangfoldighed

• Udsyn

• Udvikling



Om dig

  • Du har styr på både din didaktik og din fagfaglighed
  • Du er en teamplayer, hvor samarbejde, fleksibilitet og fælles refleksion er en naturlig del af dit syn på lærergerningen
  • Du har et anerkendende børnesyn, og vil gå langt for at møde de udfordringer, der opstår i en differentieret børnegruppe
  • Du har humor
  • Du ønsker at bidrage både fagligt og socialt til skolens og afdelingens virkeLøn- og ansættelsesvilkår


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.



Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Charlotte Jørgensen på 63 75 24 01 eller afdelingsleder Steffen Eriksen 29374498.



Jobområde: Undervisning - Almenområdet

Ansøgningsfrist: 15. juni 2026

Arbejdstid: Fuldtid

Varighed: Fast, stilling

Tiltrædelse: 01-08-2026



Det praktiske

Ansøgningsfrist er mandag den 15. juni 2026. Samtaler forventes afholdt fredag den 19. juni 2026. Før samtalen vil der være en lille forberedende opgave på 10 min., som kan understøtte selve samtalen.





Arbejdstid: Dag



Ansøg her